- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
65

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mogens Hejneson

65

tillige underrettede ham om, at han ikke selv kunde møde,
da han nylig havde faaet et vigtigt Brev fra Christoffer
Valkendorf.

Denne var nemlig — saaledes antydes der i Skrivelsen — nu
gaaet i Kompagni med Mogens Hejnesøn. Kun han og ingen
anden maatte efter Valkendorfs Vilje drive Købmandskab paa
Færøerne, og en stor Ladning var nys ankommen fra
København, som han derfor snarest muligt maatte til Øerne for at
forhandle. For en Forsigtigheds Skyld satte Mogens Hejnesøn
hverken sit Navn eller Segl under Brevet. Sligt kunde forklares
som glemt i Skynding, og det vilde nok alligevel kunne have
den forønskede Virkning.

Brevet virkede dog ikke som tiltænkt. Hans tidligere Partnere
lod sig ikke afskrække fra at forlange Rede paa Regnskaberne,
og Peder Hanssøn og Margrethe Gyntersberg gjorde Indsigelse
imod at dømmes af den nedsatte Kommission. Der var da ikke
andet for end at bide i det sure Æble og møde med dem i
København. Da ethvert Forsøg var strandet, kaldte Hans Lindenov
dem sammen i Bispegaarden i Bergen, og da Ægteparret endnu
en Gang nægtede at møde for Kommissionen, trak Lensmanden
en Stævning frem, hvorefter alle tre havde at møde for Kongens
Domstol førstkommende Mortensdag1.

Fristen var knap, der var ingen Tid at spilde. Begge Parter
begav sig derfor afsted. For Peder Hanssøn oplivedes Turen
ved Haab om Sejr. Hele dette Væv af Løgn, hvormed han var
omspunden, maatte spredes og briste, naar upartiske Mænd fik
Sagen under Behandling. For Margrethe Gyntersberg var Rejsen
altid en Adspredelse i det triste Fængselsliv. At sidde i Forvaring
paa Københavns Slot kunde snart være bedre end at være
spærret inde paa Bergenhus, hvor Hans Lindenov var hende fjendsk
og kun gav ligestemte Adgang til hende. For Mogens Hejnesøn
derimod var den hele Tur et ubehageligt og yderst farligt
Vovestykke. Han havde lidet at vinde, alt at tabe derved. Om han
under disse Forhold har forbandet sin Færd paa Torget, er ikke
at undres over.

At han dog ikke har ladt sit gamle Mod fare, viser et lille Træk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free