Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejneson
69
mest Forventning, var dog den kvindelige Part, Kilden til
Trætten, den ulykkelige, forførte Margrethe Gyntersberg.
Hun kom slet ikke. I hendes Sted fremkom fire Præster, der
afleverede hendes skriftlige Erklæring. Hun var nemlig bleven
syg, laa, som man antog, for Døden, og Præsterne mødte nu for
at meddele hendes sidste Bekendelse. Som det vil erindres,
havde hun i sin Tid afgivet to modsigende Vidnesbyrd, et imod
Mogens Hejnesøn og et imod sin Mand. Det gjaldt om at faa
Vished for, hvilket af disse der var det sande, og den forsynlige
Christoffer Valkendorf havde derfor, saa saare hendes Sygdom
antog en farlig Karakter, gentagne Gange sendt tre af
Københavns Præster til hende for at faa hende til at afgive en
Erklæring om, hvilket af hendes Udsagn der var det sande. Saavel
begge disse Gange som siden, da hun blev berettet af
Slotspræsten, havde hun bestemt erklæret, at Mogens Hejnesøn var
Fader til hendes afdøde Barn, og at hendes skriftlige
Beskyldning mod Peder Hanssøn kun var bleven hende aftvungen ved
Trusler og Vold i Fængslet.
Denne, en døendes, Bekendelse maatte staa til Troende. Det
var ogsaa den, som Dommerne væsentligt tog Hensyn til.
Dommen lød, at Peder Hanssøn skulde være fri for Mogens
Hejnesøns Tiltale, anses for at være sket Uret, og hans Hustrus
Brev ikke at komme ham til Skade i nogen Maade paa gode
Navn og Rygte
Peder Hanssøn var altsaa frifunden. Men Mogens Hejnesøn
da? Flygtigt set, skulde man tro, at Margrethe Gyntersbergs
Bekendelse, der befriede hendes Mand, samtidig maatte fælde
hans Modstander. Ingenlunde. Mogens Hejnesøn havde jo i sin
Tid svoret sig fri, og Lagmandsdommen, der frifandt ham, var
ikke indanket for denne Ret. Han gik altsaa foreløbig fri. Men
ogsaa kun foreløbig. I Slutningen af Dommen, hvor dette Punkt
berøres, opfordre Dommerne utvetydigt Kongen til at indstævne
ham, og i de kolde, forretningsmæssige Ord ligesom dirrer der
en undertrykt Forbitrelse over ikke at kunne dømme ham med
det samme. Mogens Hejnesøn skulde vogte sig for disse
Dommere.
Troels-Lund: Historiske Fortællinger II
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
