- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
80

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

Mogens Hej ne søn

syntes klart, at han atter maatte have Tilladelsen til Handelen
tilbage x.

Kongen skrev til Christoffer Valkendorf2: Her havde været
Begæring fra Jon Hejnesøn, tidligere Lagmand paa Færøerne,
om Genindsættelse i sin forrige Stilling. Han henviste til et
Skudsmaalsbrev fra Øens Befolkning, hvoraf formentlig
fremgik, at han intet havde forbrudt. Samtidig havde Mogens
Hejnesøn været der og modbevist den mod ham rettede Beskyldning,
paa Grund af hvilken han indtil videre var bleven berøvet
Handelen paa Færøerne. — Hvad Lagmanden angik, saa erindrede
Kongen ikke rigtigt, hvorfor han havde faaet sin Afsked, og
kunde derfor ikke give videre Svar derpaa. Men med Hensyn
til Mogens Hejnesøn tilstod Kongen, at han ugerne saa, at man
handlede mod hans egne kongelige Breve, naar de ikke ved
tilstrækkelig Skyld vare forbrudte. Mogens Hejnesøn havde ment
enhver Beskyldning slaaet til Jorden ved sit forhvervede
Skudsmaalsbrev. Kongen maatte derfor bede Valkendorf læse begge
Sagerne igennem og meddele, om han havde noget derved at
bemærke3.

Christoffer Valkendorf havde rigtignok meget derved at
bemærke. Som naturligt var, blev han oprørt over Mogens
Hejnesøns uhørte Dristighed. Det vilde allerede have været ubesindigt
nok under Forhold som disse at vende tilbage og bede, om det
skete maatte være glemt. Men at lade som ingenting og forlange
som en Ret Handelen paa Færøerne tilbage og vel
Rentemesteren irettesat oven i Købet, det var dog lovligt frækt. Christoffer
Valkendorf forløb sig imidlertid ikke. Han blev sig selv lig i sit
Svar. Det lykkedes ham at faa sig helt udtrykt deri, saa at ikke
blot det voldsomme men tillige det hensynsfulde, det
forretningsmæssigt brede og dog punktlige men fremfor alt det
slaaende praktiske kom til sin Ret.

Den tykke Brevpakke, som det ridende Bud denne Gang
bragte tilbage fra København til Skanderborg — fuldstændig
opbevaret som den er4 med dens solide Indhold af tre
Hovedskrivelser og en Mængde Bilag, alle omhyggeligt ordnede og
paategnede med Valkendorfs kantet-læselige Haand — giver os

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free