Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Moge ns Hejnesøn
lig Dommen. Den var saa gunstig for Hans Lindenov som vel
muligt. Han erklæredes for „noksom undskyldt, saa at hans
Ulempe ikke findes imod Peder Hanssøn og Axel Gyntersberg
i nogen Maade". Det var unægtelig heldigt sluppet. Til Gengæld
lod Kongen ham forstaa, at han skulde lade sig nøje hermed og
ikke forlange nogen Straf over Modparten. „For Vor Forbøns
Skyld har Hans Lindenov efterladt hvad Tiltale han formener
sig at have til Peder Hanssøn og Axel Gyntersberg"Med
andre Ord begge Parter blev bragte til Tavshed, man tyssede
paa dem for at faa Ørelyd for Hovedsagen. Det var aabenbart
dér, at Slaget skulde staa.
Slaget skulde staa, men hvor var den ene af Parterne, hvor
var Mogens Hejnesøn? Han var, da det kom til Stykket, ikke
mere til at finde, han havde gjort kort Proces og var atter —
løben sin Vej. Det sidste, man havde set til ham, var i Odense2.
Siden da havde han været usynlig og var ikke dukket op igen i
Slagelse.
Dette Skridt af Mogens Hejnesøn var, skøndt han syntes at
have en Slags Hævd paa at undløbe Retten, dog saa
uforskammet og saa fuldt af Haan lige overfor selv den simpleste Følelse
af Ret og Sømmelighed, at det ventelig maatte blive hans sidste.
En Fornærmelse af denne Natur maatte paatales, hvis der
overhovedet skulde være Tale om en lovlig Regering i Landet. Og
Straffen derfor kunde under de givne Forhold fornuftigvis kun
være een, Døden. Ja, selv om man vilde bortse fra alt det
udfordrende i Flugten, endte man dog i det samme, thi ved sin
Undvigelse nu erklærede han sig skyldig i den ham tillagte
Brøde.
Det lader sig ogsaa paavise, at saavel Mogens Hejnesøn som
Kongen har betragtet Skridtet som afgørende. Saavidt man kan
skønne, flygtede nemlig Mogens Hejnesøn denne Gang ikke
blot selv bort, men brød op med alt, hvad han kunde tage med
sig, for at bosætte sig i Udlandet. I det mindste omtales han i et
af de nærmest følgende Kongebreve som „vor Undersaat, der
bosiddende vari Bergen", og altsaa ikke mere ansaas for
bosiddende Borger i Landet3. Og hvad Kongen angik, saa synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
