Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Mogens Hej ne søn
bleven vel haardt medtaget af Rentemesteren. Dennes Uvilje
imod ham skrev sig fra en anden Sag, fra Angivelserne fra
Færøerne, men de var jo endnu ubeviste og kom i hvert Fald ikke
det foreliggende Spørgsmaal ved. Kongen vilde først og
fremmest, at ingen, selv den ringeste, med Føje skulde kunne klage
over at være sket Uret, mindst ved Landets højeste Domstol.
Nok er det, han bestemte sig til at svare naadigt paa Mogens
Hejnesøns Skrivelse.
Den 22. December 1584 udstedtes et kongeligt Lejdebrev1
for Mogens Hejnesøn til atter at vende tilbage til Danmark og
Norge. Det var saa gunstigt og betryggende som han kunde
forlange det. Det hed heri, at Mogens Hejnesøn, „for ikke at have
Aarsag til at beklage sig over at være sket for kort imod Retten,
skulde have frit og sikkert Lejde til igen at komme til Danmark
og Norge sin Ret at udføre, til saa længe Herredag af Kongen
bliver forordnet, og samme Sag af Kongen og Rigsraadet
paadømt". Men dette Lejde skulde selvfølgelig ikke gælde længere,
end til Dommen var fældet, saa at den dømte i Kraft deraf ikke
kunde unddrage sig sin Straf. Og det fulgte ligeledes af sig selv,
at han under Opholdet i Hjemmet skulde opføre sig lovligt,
afholde sig fra Overfald, Overlast o. s. v.
Det var unægteligt et betydeligt Udbytte, som Mogens
Hejnesøn her havde opnaaet. Trods al udvist Foragt for Lov og Ret
og Rettens Haandhævere tillodes det ham i mindst et halvt Aar
endnu at færdes uhindret i Hjemmet, og i denne Mellemtid toges
han endog under en Art kongelig Beskyttelse. Men selv om man
vil værdsætte Goderne heraf nok saa højt, saa vilde det dog vist
ikke nu falde endog den dristigste Indbildningskraft ind — saa
lidt som vel Mogens Hejnesøn har vovet at haabe det — at
Sagen hermed skulde være omme, at dette rent foreløbige
Udfald inden føje Tid skulde glide over til at blive det samme som
fuldstændig Strafløshed saa vel for den egentlige Brøde som for
alle de senere Overtrædelser. Og dog skete det saa.
Desværre er der her paa det mest spændende Punkt et tomt
Rum i de skriftlige Efterretninger om Mogens Hejnesøn. Da
disse ellers ikke lider af stærkt fremtrædende Ufuldstændighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
