- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
113

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mogens Hcjnesetn

113

met, førend han begyndte, hvor han sidst var sluppen hos
Frederik den Anden. Omkring Julen var den Tid paa Aaret, hvor
han gerne plejede at udbede sig en Gunstbevisning eller to af
Kongen, og han udeblev ikke. Der var den lille 0 Egholm i
Limfjorden, som han nok kunde ønske sig i Forlening.
Rigtignok var den for nylig bleven bortforlenet til nogle Hollændere1,
men saa megen desmere Grund var der paa en Maade til at bede
om den, da Landets egne Børn jo altid burde være de første til
at nyde sligt.

Kongen var villig til at gaa ind derpaa, men formodentlig har
dette Andragende givet Anledning til skriftlige Forespørgsler
paa Stedet selv og derved til Forsinkelse. Frederik den Anden
var allerede svagelig, og skriftlige Udfærdigelser maatte vel rette
sig efter, naar Kongen var rask nok til at give sin Kansler
Besked2. Nok er det, Mogens Hejnesøn opnaaede kun et
mundtligt, men ikke et skriftligt Tilsagn derom 3.

Heldigere var han med en anden Anmodning. Han bad
nemlig om at maatte i den tilstundende Sommer drage op til
Færøerne og blot indkræve nogen udestaaende Gæld, som han
endnu ikke havde faaet betalt fra den Tid, han havde Handelen
paa Øerne. Dette var en meget farlig Tilladelse at give. Ikke
desto mindre tillod Kongen det. Han nøjedes med blot at tilføje
et Forbud imod at besøge Øerne mere end een Gang eller
under dette Skin at drive nogensomhelst Handel deroppe4.
Mogens Hejnesøn kunde være tilfreds hermed, han var vant til at
overvinde ganske anderledes Forhindringer end denne.

Det er vanskeligt at bestemme, hvilken Anvendelse Mogens
Hejnesøn egentlig har tænkt sig at ville gøre af denne Tilladelse,
om han har haabet atter at kunne faa Handelen paa Øerne,
naar han blot først havde Foden inde, eller han kun har villet
begynde de gamle Kampe paany og derfor ønsket at kunne i
Færøerne have et lovligt Smuthul. Kun een Ting var sikker, at
han ikke agtede at indskrænke sig til det, som Brevet efter dets
Ord og Mening alene hjemlede ham Ret til.

Man tager næppe fejl, naar man i en Begivenhed, som Sagnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free