Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Mogens Hejnesøn 136
Genstand foren forvirret Retsforfølgelse1 og derpaa dødsdømt
og henrettet under alle brave Menneskers Beklagelse.
Neden under fik han sagt sin Mening i en forblommet, men
tillige langt drøjere Form, idet han nemlig anvendte det
teologiske Krigspuds: i Læ bag et Skriftsted at bestryge sin
Modstander. Han anførte Visdommens Bog, andet Kapitel, hvori
det hedder: „Vi ville fordømme ham til en skændig Død, da
skal man kende ham paa hans Ord. Saadant misforstaar de;
deres Ondskab har forblindet dem, saa at de ikke kende Guds
lønlige Domme, thi de have ikke det Haab, at et helligt Levnet
skal blive lønnet, og de agte ikke den Ære, som de ustraffelige
skulle have. Thi Gud skabte Mennesket til det evige Liv og
gjorde ham til et Billede, at han skulde være ligesom Han er.
Men af Djævelens Avind er Døden kommen ind i Verden, og
de, som ere af hans Del, hjælpe ogsaa derti 1." — Der
var ingen Tvivl om, hvilken „Del" Christoffer Valkendorf her
henregnedes til.
Sluttelig tilføjede han det i hine Dages Gravskrifter
uund-gaaelige latinske Digt. Hovedpunktet deri var, at Navnet
Mogens eller Magnus paa Dansk betyder: stor. Og Magnus havde
virkelig været magnus, ja maximus. Ogsaa under denne Form
fik Valkendorf sit Hip:
„En af de Store forsøgte engang at gore mig lille.
Dog kun omsonst, thi mit Navn melder om Storhed som før"2.
Lovprisningen endte med følgende Raket-Knald, der udtrykte
Mogens Hejnesøns beskedne Syn paa sig og sit Livsløb:
„Neptun overgaar Mars, Æolus atter Neptun, men jeg dem alle
tilsammen. Vel lykkedes det den aldrig mættede Avind at volde
mit Fald. Men Dyden overlever Døden."
„Hans Lindenov satte dette Minde."
Hermed skulde man da tro, at den lange Strid endelig var
forbi. Mogens Hejnesøn sov jo den dybe Slummer. Hans
Lindenov kunde nu have Ro i sin Sjæl, han havde opfyldt alle Pligter
mod sin Ven og sig selv. Og Christoffer Valkendorf vilde næppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
