Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Mogens Hejnesøn 138
eet antog den uventede Vending ved Mogens Hejnesøns
Æresoprejsning. Dette satte, som rimeligt var, ondt Blod. I England
havde man slaaet sig til Ro med det danske Svar, at Mogens
Hejnesøn intet havde efterladt sig, og Erstatning var derfor
umulig, da man dog vel ikke vilde forlange, at den danske Regering
skulde udrede denne1. Men nu blussede Striden op med fornyet
Kraft.
Det engelske Hus indgav paany en Klage til Dronning
Elisabeth, og denne sendte den i Aaret 1592 ledsaget med et høfligt,
men meget tydeligt Brev fra hende selv til den danske
Regering2. Det var i Virkeligheden den skarpest mulige Form, hun
havde valgt. Thi i Klagen 3, der jo var stilet til hende, tog
Ansøgerne Bladet fra Munden og gav den mest utilslørede
Fremstilling af, hvor lovløst alt var gaaet til under Retssagen imod
Mogens Hejnesøn: Uvedkommende Adelsmænd havde faaet
Lov til at beslaglægge hans Gods tilhøjre og venstre; alle havde
været enige om at rapse til sig og gemme det, hvorom Striden
førtes; Hovedpersonen selv var optraadt paa en Maade, som lod
formode, at man var betænkt paa at lade ham undløbe, hvorfor
deres Fuldmægtig havde maattet sikre sig ved at holde paa
Dødsdommens snarlige Udførelse. Vel havde Rigsraaderne senere
svaret, at Danmark havde gjort alt, hvad man kunde forlange
og mere endda ved at lade Sagen behandle i København og ikke
i Holland, hvor den egentlig hørte hjemme. Men enhver uhildet
vilde kunne indse, at dette var et tvivlsomt Gode, thi i Holland
vilde de skadelidte forlængst være komne til deres Ret. Den
danske Form for Retfærdighed, at opgrave Forbryderens Lig
og jorde det med Ære, var i hvert Fald ikke meget
fyldestgørende.
Heller ikke denne Skrivelse hjalp. Man synes fra dansk Side
at have bidt det i sig og anvendt den dengang saa yndede Form
for Undskyldning, at Regeringen kun var en
Formynderregering og grumme nødigt vilde paadrage sig Ansvar ved at
foretage afgørende Skridt. Det var jo kun nogle faa Aar om at gøre.
Saa kunde den retmæssige Konge selv bestemme, hvad han
maatte finde for godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
