- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
143

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mogens Hejnesøn

143

stoffer Read skulde have al denne Ulejlighed med at søge efter
Gerningsmanden. Han vilde derfor, for at spare ham videre
Umage, meddele ham, at det var ham, Hans Lindenov, der ved
Mogens Hejnesøns Enke og sine egne Folk havde ladet Liget
optage og derpaa føre til sin Gaard i Jylland. Det var ham, der
havde faaet Dommen over Mogens Hejnesøn kasseret. Og hvis
det maaske kunde interessere Christoffer Read at vide, saa havde
han, Hans Lindenov, staaet i Handelsforbindelse med Mogens
Hejnesøn og haft en Skibspart med ham. Angaaende alt dette
var Hans Lindenov rede til at møde for Retten med Christoffer
Read, hvis denne skulde ønske det. „Hvilket jeg Eder ikke vilde
forholde, at I ikke skulde have Behov længere forgeblig at lede
efter Eders Mand. Befalende Eder Gud."

Det var Oplysninger saa fyldige og klare, som man kunde
ønske sig, og Christoffer Read tøvede da heller ikke med at
gøre dem frugtbringende. Han henvendte sig igen til Kongen og
mindede denne om, at han for nogen Tid siden i Raadsalen paa
Københavns Slot havde lovet Christoffer Read, at saafremt han
kunde navngive den eller dem, der havde ladet Mogens
Hejnesøns Lig optage, saa skulde han faa Ret over dem. Nu vidste
Christoffer Read Manden, det var Hans Lindenov, han havde
selv navngivet sig. Og nu var det formentlig tillige klart, hvorfor
hele Mogens Hejnesøns ulovlige Færd ved Overfaldet var gaaet
upaatalt hen, da han kom til Bergen med Godset. Det var fordi
Hans Lindenov den Gang var Lensmand i Bergen og var i
Ledtog med ham. Christoffer Read maatte derfor bede Kongen om
efter Løfte at indstævne Hans Lindenov for Herredagen. Skulde
dette imod Forventning blive ham nægtet, vilde han bede
Kongen skriftligt at meddele Dronningen af England Grundene til,
at han ikke kunde komme til sin Ret1.

Det vil ses, at Christoffer Read var meget ivrig for at faa sit
Ønske opfyldt, saa ivrig, at han strejfede Grænsen af det
sømmelige i sin Tiltale til Kongen og overskred den i sin Omtale af
Hans Lindenov. Det synes næsten, som om Rigsraadet heraf
har villet tage Anledning til at faa Stævningen afslaaet. I det
mindste foreligger der et noget uklart Brev2 fra Read, hvori han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free