- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
19

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 o Ægypternes Sundhedsbegreber



ægyptiske Kundskabsmængde blev ved at vokse paa græsk
Grund til en anden, en højere Art af Viden.

Den ældste blot modtagende Tid i Grækenland var præget af
de samme Ejendommeligheder, som Lægekunsten bærer Mærke
af overalt paa sit første Udviklingstrin: den var en uklar
Blanding af Gudsfrygt, Trylletro og Erfaring. Præsterne var her som
allevegne dens Udøvere. Men medens disse Forhold i Babylon
og østerpaa længe vedblev at udøve deres Tryk og truede med
at tage Lægekunsten fangen under skummel Tro paa onde
Aander, der kun veg for Besværgelser, klarede det mærkeligt
op under Grækenlands Himmel. Der var allerede paa dette
Trin et langt lysere Skær med Gry af noget nyt over
Tempelsygeplejen i Grækenland. Apollon, Digtekunstens og Musikens
Gud, var jo ogsaa Lægekunstens Guddom. Templerne laa smukt
paa Bjærghøjder, i Lunde, hvor varme Kilder udsprang.
Klimatisk set var Templerne paa Kos (Fig. 2), paa Knidos, i Epidauros
(Fig. 3) o. s. v. en Slags Sanatorier1.

Men ogsaa den Kur, der her anvendtes, var af en
ejendommelig Art, med Spirer til nyt. Tilsyneladende var det som i
Østerland blot Gudens Hjælp, der paakaldtes. Men dette foregik paa
en egen sundhedsfremmende Maade. Først efter flere Dages
Renselse ikke blot ved Bøn og Offring, men tillige ved Badning og
Faste indlodes den syge. Under Musik og Sang og hellige
Ceremonier ledtes han af Præsterne ind i Helligdommen. Et Leje
beredtes ham her paa Skindet af den Vædder, han havde ofret.
Og naar han saa om Natten sov ind herpaa, tilsagde Guden ham
i Drømme det Lægemiddel, hvorved han skulde helbredes. —
Mangen Læge i Nutiden vilde vistnok være villig til at foreskrive
en lignende Kur, hvor — for at bruge Nutids Udtryk —
Sundhedspleje og Suggestion gik Haand i Haand.

Utallige Vidnesbyrd bekræftede, at Orakelsvarene havde
medført Helbredelse. Efterhaanden blev det Skik i Templerne paa
Kos og Knidos at indridse paa Metalplader den syges og hans
Sygdoms Navn samt det Lægemiddel, som Oraklet havde
tilraade!. Lidt efter lidt dannedes der saaledes, tilsyneladende
under blot religiøs Form som Offer-Tavler fra de helbredede, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free