- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
32

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

Sundhedsbegreber i det 16. Aarhundrede

Det 16. Aarhundrede frembyder da den Ejendommelighed,
at det udgor et Slags Prøvekort paa alle Tiders Opfattelser. Og
vel at mærke ikke i afbleget, men snarere i mere udpræget,
op-glødet Form. Dets Tro paa Guds ligefremme Indgriben var mere
inderlig og selvklar end hos noget Naturfolk. Dets Begejstring
for græsk Lægevidenskab var mere glødende og sejrssikker end
i Hippokrates’ egne Dage. Avicennas og Averroés’s dristigste
Recepter syntes simple og letforstaaelige. Mere middelalderlig
end Middelalderen selv, ansaa man hele denne Verden for
overladt alene til Djævelens Forgodtbefindende, saa at det vrimlede
med Smaadjævle, talrigere end Støvgran. Og samtidigt dyrkede
man Naturstudiet med en begejstret og tillidsfuld Tro, der ikke
taalte Skranker eller veg for Modstand, men anede Forbindelse
mellem Stjernernes Veje, Menneskets Væsen, den oversete
Urt og Vædsken i Destillérkolben, der maaske kunde blive til
Guld.

Det er denne Ejendommelighed ved det 16. Aarhundrede, der
giver det dets særlige Betydning. Alle Tidsaldre er samlede her,
ikke i forkrøblede, men i Pragteksemplarer. Alle Opfattelser af,
hvad Sundhed, hvad Lægekunst er, som vi før saa blot
begrebsmæssigt antydede, og som vi selv maaske ubevidst ofte vakler
imellem, de findes her lyslevende, stærkere farvede, mere
hensynsløst tænkte, end vi vilde have været i Stand til. Derfor vil
det 16. Aarhundrede, Renæssancens Tid, indenfor Lægekunsten
staa som den Tidsalder, hvortil man stadigt vender tilbage, ikke
just for de store Fremskridts Skyld, men for de enkelte
Særformers Skyld, for den storstilede Tydelighed, hvormed de
forskellige Opfattelser her hver især fremtræder.

Det gælder ved et Emne som dette om ikke at tabe
Forstaaelsen ved at sprede sig for meget og ville kræve Kendskab til alle
Forhold. Det er klart, at til enhver Tid vil der være stor
Forskel mellem dannedes og udannedes Begreber om Sundhed og
Lægemidler. Og de udannede er ifølge Sagens Natur jo altid de
talrigste. De udannedes Begreber er imidlertid ikke blot de
mindst klare og begrundede, men tillige de mindst forskellige,
idet her de enkelte Tidsaldre glider næsten uden Overgange over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free