- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
44

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

Gud er Aarsag til Sygdom

Udlægningen af dette Tegn var ikke vanskelig. „Svinet betød
ugudelige Mennesker, som fører et epikuræisk Liv, af hvilke
Folk der er mange i Norge. Med de Tegn, som sker, driver de
sine Abespil (derfor Abeørerne). De sover i sine Synder,
ligesom Haren sover med aabne Øjne. Menneskenæsen betyder
den store Syndestank, som er allevegne i Landet. Den hvide
Kvindehud betyder den store Utugt, som især ved Sildefisket
bedrives. Hornet betyder, at Landet og især Marstrand skal
straffes og gaa tilbage, ligesom Hornet bøjes over Ryggen"1.

Det blev ikke den Gang til noget med Verdens Undergang.
Enten har Tegns-Udlæggeren som Normand overvurderet
Norges Betydning og været altfor ilter — han maa jo dog til Slut
nøjes med blot at lade det gaa ud over Marstrand, — eller ogsaa
er maaske virkelig en oprindelig tagen Beslutning atter bleven
opgiven. Vist er det, at de mærkelige Sild, der senere fangedes,
viste sig ikke at medføre Følger ud over Kongen af Danmarks
og Norges Død 1588.

Medens Datiden efter saadanne fejlslagne Udlægninger skød
sig ind under Guds Langmodighed, var der et Forhold, hvor
den ikke tillagde Gud denne Egenskab. Ubønhørligt forfulgte
Gud de nye Moder. Overfor disse antoges Gud sjældent at
nøjes med blot at sende Misfostre og lignende Tegn. Nej, selve
Straffen i Form af Synderens Sygdom og Død fulgte i Reglen
øjeblikkelig efter. Modernes Historie var da i Virkeligheden
Nøglen til Sundhedstilstanden, til Sygdommenes skiftevise
Rækkefølge.

I et Forhold, der forekommer Nutiden saa uforstaaeligt og
usandsynligt som dette, er det forsigtigst kun at afhøre Vidner
af ypperste Rang. Sjællands Biskop, Peder Palladius, udtaler
sig Aar 1556 saaledes:

„Hver kan se sig tilbage udi dette sidste hundrede Aar, hvad
for Straf der er kommen ind i Danmark efter løsagtige Klæder,
Adfærd og onde Sæder. Exemplum: For det første nogle Aar,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free