- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
56

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

Djævelen er Aarsag til Sygdom 56

16. Aarhundrede, Spor af den styrkende derimod sjældnere.
Maaske kommer dette af, at sligt saa let dølger sig foren senere
Granskers Blik. Skøndt Glimt af det dybeste i Mennesket,
formaar saadanne Lysspor sjældent at præge en Tid, men forbliver
ofte blot en Løndom hos de enkelte. Men hertil kommer dog
tillige, at det 16. Aarhundrede næppe heller var gunstig for en
saadan Selvhengiven i Guds Vilje. Man betragtede Sygdom kun
som Syndens Straf, ikke som en opdragende Prøvelse. Man saa
kun i Tro og Rettroenhed Forbindelsen med Gud. Taalmods
ydmyge Forstaaelse og Slægtskabsfølelse var formastelig, en
Satans Løgn som enhver anden Fortjeneste ved de nu aflagte „gode
Gerninger".

10

„I Norges Beboere! haver dette for Øje! Hver Dag, naar I
gaar ud af Eders Huse, ser I de høje, nøgne og ufrugtbare
Klipper (Fig. 13); men saaledes skabte ikke Gud det i Begyndelsen.
Da var hele Verden skøn, grøn og jævn, smykket med Skov,
Løv og Græs. Men senere, da Syndfloden kom, ødelagde den i
uhyre Grad disse Egne, og derved blev Landet saa sønderrevet
og afvadsket, som det nu er" K

Ja, saaledes forholdt det sig. „Den gyldne Alder, som var
før Syndfloden", var nu omme. Den Gang havde alle baade
Mennesker og Dyr levet kun af Planteføde. Der var den Gang
ingen Forskel paa rene og urene Dyr, fra Mennesket til Myggen
og Loppen var alle Vegetarianere. Først da Syndflodens Vande
tørredes og en ny, grovere Slægt skulde vokse op, gav Gud
denne Tilladelse til at fortære Kød, Mennesket Dyrets, men
ikke omvendt, ihvorvel dette nu ofte sker.

Sligt stod baade at læse sig til i første Mosebog (Kap. 1 og 9)
og stemmede vel med, hvad Grækere og Romere berettede om
en oprindelig Guldalder. Men hvad var da Grunden til dette
forfærdelige Fald? — Synden. — Og hvo var atter Skyld i
Synden? Hvo fremkaldte Syndefaldet? — Djævelen, Manddraberen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free