- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
60

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

Djævelen er Aarsag til Sygdom

Plads, saa „man maatte samle hans adspredte Stykker"„Den
23. Maj 1615 forgik Skipper Jacob Rubbertsön med sin Kone
og en Mængde Folk, Borgere, Geseller og 6 Skippere, da de
skulde gaa til Søs fra Bergen til Holland. En Troldkvinde, Mary
Geith, havde købt en anden Kone til at gøre dette. Derfor blev
Mary Geith og en anden Troldkvinde brændt. Men den Kvinde,
som Mary Geith havde købt, hende drejede Fanden Halsen om
paa i Fænglet Skt. Hans Nat"2.

Djævelen besørgede alle Slags Forretninger, lige fra Drab,
langvarigt Sygeleje, Fødsler af dødfødte og ned til Arm- og
Benbrud, ondt i en Finger og blot Kneb i Maven. Et Utal af slige
Tilfælde lader sig ved Tingsvidner godtgøre. For blot at nævne
et Par Begivenheder fra de højeste Kredse i Danmark, saa blev
Hr. Iver Krabbe 1551 dræbt af Fanden efter Anmodning af to
Kvindfolk. Da Øvrigheden senere, ved at strække dem paa Stige
over en sagte Ild, anmodede dem om flere Oplysninger,
meddelte de, „da de havde omvendt sig fra Djævelen til Gud og
annammet Sakramentet og saae Døden for Øjne og vidste, at det
vilde gælde enten det evige Liv eller Fordømmelse" som ganske
sikkert, at det var to Karle, Peder Knudsen og Peder Jensen,
der havde tilskyndet dem. Disse dømtes derfor som lige saa
skyldige i salig Iver Krabbes Død. — 1580 blev Didrik Blomes
Hustru forgjort, saa at hun døde deraf. De fem Kvinder, der
efter hendes Sigende ombragte hende, blev heldigvis alle grebne
og brændte. — 1588 døde Fru Anna Ahlefeldt, gift med Asmus
Ahlefeldt til Nør. Hun havde i lange Tider været forgjort, saa
at hun ikke kunde staa op af Sengen, ihvorvel hun hvert Aar
fødte et Barn; men i dette Aar „blev hun endelig med Guds
Tilladelse helt ombragt af dem, der havde forgjort hende". De
skyldige Hekse blev alle brændte3. Omvendt gik det Fru Anna Bille,
gift med Ejler Brokkenhus til Nakkebølle. Hun var ogsaa
forgjort, saa at hun fødte 15 dødfødte Børn. Men 1597 kom hun
og hendes Mand efter Troldkvinderne og fik alle de uadelige
blandt disse brændt, hvorefter hun selv kom til Helsen igen4.
Af bekendte danske Mænd og Kvinder i det 16. Aarhundrede
var Axel Viffert, Fru Margrethe Valkendorf, og Fru Anna Har-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free