Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Djævelen er Aarsag til Sygdom
Tog den syge saaledes paa Veje, var det tydeligt nok galt fat,
og der maatte anvendes skrappere Midler, Djævleuddrivelse
(Fig. 17). Præsten maatte da læse over ham. Det vil sige, naar
den syge ikke selv formaaede at fremføre Guds Ord, skulde
Præsten gøre det paa hans Vegne til Gunst for ham og blive ved
hermed saa længe, indtil ingen Satan kunde holde ud længer at
høre derpaa, og Besættelsen altsaa hørte op. Denne Kur, der
synes overmaade ofte at være anvendt, var dog ikke ganske
farefri. Den kunde allerede blive meget langvarig, naar Fanden
var sejg. Men hyppigt afkræftede han tillige Virkningen ved
under Læsningen at pine den syge, saa at dennes Skrig ganske
overdøvede Guds Ord. Endelig tog han ikke sjældent selv til
Orde og gendrev Præsten. Ve da denne, naar han ikke kunde
svare igen, eller hvis han f. Eks. havde vigtet sig ved at bruge
græske eller endog hebraiske Fyndord uden at være Sproget
rigtig mægtig. Det kunde i saa Fald gælde hans Hals.
Forsigtigst var det derfor at følge Biskop Palladius’ trykte
Anvisning af 1547 og kun oplæse de deri anførte mange og lange
Skriftsteder paa dansk. Det sidste af disse maatte alene ved sin
Uforstaaelighed synes istand til at kunne gøre det af selv med
den stædigste Aand. Det lød saaledes: „Der Michael Engel
trættedes med Djævelen om Mose Legeme, da turde han ikke føre
sig ind paa ham med nogen Bespottelighed Dommen sagde:
Herren straf dig!" Sluttelig skulde Præsten oplæse
Besværgelsens Ord: Far her ud du urene Aand! osv., og hermed var den
syge helbredet for denne Sinde1.
Djævelens værste Form for Virksomhed øvedes dog ved
Trolddom. Herved forstodes en Handling af en, der havde
givet sig Djævelen i Vold og ved dennes Hjælp var i Stand til
at beherske Naturens Kræfter. De allerfleste Ulykkestilfælde
og uventede Sygdomme skrev sig netop fra denne indirekte
Indgriben, hvor Djævelens Kraft laantes ud og fik Fart og Maal ved
at hægtes til et ondt Menneskes Vilje. Djævelen nægtede aldrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>