- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
82

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

Sygdom foraarsages af Stjernerne

ligere at aflæse end de mindre jordiske. Himmelskiven har
nemlig ikke blot to Visere, men de syv Planetvisere. Og Tallene paa
Himmelskiven staar ikke som paa den jordiske blot langs
Omkredsens Rand, de fylder hele Skiven. Der peges skiftevis paa dem,
idet de syv Visere ikke stadigt har samme Længde, men i deres
Baner snart kryber sammen og bliver ganske smaa, snart
strækker sig i deres fulde Længde. Himmelskivens Uhr er da meget
svært at tyde, og Stjernetydningens Kunst er overmaade
vanskelig. Den besværliggøres jo yderligere ved, at Iagttagelsen næsten
aldrig er samtidig med Fodselen, men at man ofte først flere Aar
efter denne faar den Opgave at stille vedkommendes Horoskop.
Man maa saa først gennem Beregning genfremstille Skivens
daværende Udseende, for dernæst gennem Udlægning at afgøre, hvad
alt dette betød. Men hvad enten nu Stjernetydningens Kunst er
svær eller ej, den højeste, den mest himmelske af alle Kunster
er den. Thi vist er det, i Stjernerne staar skrevet alt, hvad der
skal foregaa paa Jorden. Og intet Under: de virker jo selv, hvad
der foregaar.

Hvad der falder Nutiden vanskeligst at gaa ind paa i denne
Opfattelse, er den Vægt, der lægges paa selve Fødselsøjeblikket.
Med vor Tids Naturkundskab vilde man ud fra samme
Opfattelse vel snarere betegne Undfangelses-Øjeblikket som det
natur-bestemmende, ligesom man heller ikke vilde tænke sig Fosteret
i Moders Liv unddraget Paavirkning af de himmelske Kræfter.
Endelig vilde vi med Nødvendighed maatte tænke os
Stjernernes Virksomhed som uafbrudt fortsat. Men herved vilde hele
Stjernetydningen i gammeldags Forstand sprænges med det
samme. Thi Stjernernes Indflydelse i hvert enkelt Øjeblik fik
da naturligvis langt større Betydning end den, de havde øvet i
det fjerne Fødselsøjeblik.

Det 16. Aarhundrede havde en svag Fornemmelse af disse
Indvendingers Vægt, men smuttede under. Enkelte af
Datidens dygtigste Mænd, Melanchthon f. Eks., anede, at det af-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free