- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
87

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87 Sygdom foraarsages af Stjernerne



Stjernebillede, der enten forstærker eller svækker deres
Virkning. Dernæst optræder de saa godt som aldrig enkeltvis, men
flere i Flok, i indbyrdes Konjunktion eller Opposition eller
Vinkelstilling, hvorved de enkeltes Virkninger paa forskellige
Maader læmpes og ændres. Endelig indtræffer jo Fødselen paa
en bestemt Ugedag. Men hver af disse svarer til en af de syv
Planeter og er herved i Stand til yderligere enten at styrke eller
at svække Stjernestillingernes Virkninger. Summen af det hele
blev derfor et ganske overordentlig vanskeligt Regnestykke. Og
Vanskeligheden forøgedes yderligere ved, at alle
Stjernestillingerne, der, tegnede paa et Papir jo kun giver et fladt Billede,
skulde, hvad Virkningerne angik, ligesom rejses op og ses i
Højdemaal, for at det rette Tidspunkt i vedkommendes Liv
kunde bestemmes, da den og den Begivenhed virkelig vilde
indtræffe. Saa meget des mere maatte man beundre den
Kundskabsfylde og utrættelige Flid, der medførte, at saa mange
Horoskoper alligevel gennem Udfaldet fik det slaaende Bevis for, at
de var rigtigt udregnede.

Det kunde ved første Øjekast synes en højst unyttig Viden,
som man gennem et rigtigt stillet Horoskop (Fig. 21) fik om sit
Livs Sygdomme og sin Død. Thi naar Stjernernes Virkninger
ikke kunde ændres, var her jo ingen Forandring eller Hjælp
mulig. Og kunde de ændres, vilde Horoskopet vise sig at have
taget fejl. Denne Betragtningsmaade var dog paa Grund af sin
Sneverhed og Ensidighed falsk. Thi Gud stod jo over Stjernerne
og kunde, naar han vilde, gribe ind. Derfor var ethvert
forstandigt Horoskop ogsaa affattet i Udtryk som disse: Paa det og det
Tidspunkt trues vedkommende af den og den Fare eller
Sygdom, der synes uundgaaelig, med mindre Gud naadeligen maatte
ville afvende den. Selve det, at man kendte Faren, gjorde i de
fleste Tilfælde ogsaa ens Bøn til Gud inderligere, saa at Faren
maaske netop herved blev afvendt. Men dernæst var der jo
ogsaa noget, der hed Menneskets Frihed. Stjernerne viste kun,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free