Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Sygdom foraarsages af Stjernerne
nøjes med et enkelt Horoskop. Af saadanne Børns forskellige
Skæbne vovede endog enkelte at slutte, at al Stjernetydning var
Humbug. Men — som blandt andre Henrik Ranzau har paavist
— ganske med Urette. Det er nemlig meget sjældent, at
Tvillinger fødes virkelig samtidigt. Der er i de fleste Tilfælde et
Mellemrum mellem deres Fødsel, saaledes som der var mellem
Esaus og Jakobs. Og blot en Afstand af en halv Time kan
medføre de allerstørste Forskelligheder.
At to, der er fødte i samme Stund, men paa vidt adskilte
Steder, maa faa meget forskellig Skæbne, er indlysende. De er jo
fødte under forskellig Polhøjde. Endelig, selv om i samme Stund
en Kongesøn fødes paa Slottet og en Stoddersøn i Hytten ved
Siden af, saa behøver derfor ikke deres Skæbner at blive ens.
De er ikke stillede ens paa Menneskestigen, og „de Virkninger,
som Stjernerne udøver, er af forskellig Art alt efter Forskellen
mellem dem, imod hvem de udøves"
En anden Art Fejl, der heller ikke med Rette burde regnes
Stjernetyderen til Last, var den, at Fødselsøjeblikket maaske
var fejlagtigt opgivet og hermed hele den maaske i og for sig
rigtige Beregning omstødt. Denne Fejl forekom meget hyppigt.
I de allerfleste Tilfælde var der ved Fødselen jo kun Kvinder
til Stede, der ikke agtede paa Uhret. Og selv om de maaske
virkelig passede paa, hjalp dette ikke synderligt, da Pendulet
endnu ikke var opfundet og derfor alle Uhre gik forskelligt. Var
det saa maaske tilmed ved Nattetid, maatte de fleste nøjes med
den højst upaalidelige Oplysning, naar det nærmeste Taarnuhr
første Gang faldt i Slag efter Fødslen. At en saa usikker
Tidsangivelse kunde medføre store Fejl i et Horoskop, hvor de mest
forskellige Følger tidt afhang blot af en Forskel paa nogle faa
Minuter, er let forklarligt. Men Fejlen var i saa Fald ikke
Stjernetyderens, men andres.
Man kunde vel tværtimod snarere opstille som almindelig
Regel, at naar ingen Fejl var begaaet og Horoskopet rigtigt
udregnet, saa slog det til. Skade blot, at kun selve Udfaldet kunde
afgøre dette. I hvert Fald fik den afdøde ingen reel Nytte af,
om man — som Tyge Brahe foreslog det — bagefter rettede de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
