Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107 Sygdom stammer fra Legemets Vædsker
Midterbark af Valdnøddetræ, tagen nærved Roden. Barken maa
være smaatskaaren, veje et Par Lod og ligge i Blød hele
Natten. Det skal drikkes tidligt næste Morgen, efter at man har
spist eller lidt før.
Opkastning mere end to Gange om Maaneden er skadelig.
Under Sygdom, og paa den kritiske Dag er den god, naar den
medfører Lindring. Men i pestagtige Febre er den altid skadelig.
En overdreven Opkastning, som ganske medtager Legemets
Kræfter, skal man bringe til at ophøre paa følgende Maade: Den
opkastende vadskes og afgnides. Derpaa tvinges Legemets
yderste Dele heftigt sammen ved Hjælp af Baand, Fødderne
anbringes i varmt Vand, og man lader ham lugte kolde Dufte,
f. Eks. Roser, Violer, Myrther, Kamfer eller lignende. Kaster
han paany Spisen op, sættes der ham en Blodkop i
Hjertekulen. —
Hvad der tiltaler ikke mindst ved Henrik Ranzaus
Fremstilling er baade den aabenhjertige Besked, sorn den giver, og den
praktiske Sans, hvormed den er afpasset efter Forholdene. Der
kan næppe være nogen Tvivl om, at han havde Ret i, at overfor
Datidens overdrevne Nydelse af Mad og Drikke var
Opkastningens hurtige Retsforfølgning at foretrække for Afføring og
Aareladning. Hans Forkærlighed for Opkastning maa imidlertid
opfattes, som hvad den var: Enkeltmands Mening, der var i
Strid med den gængse. I det almindelige Omdømme sattes alle
tre lige højt, snarest med en Tilbøjelighed til at stille
Aareladning over de to simplere, Afføring og Opkastning. Hvor
almindelig Aareladning anvendtes, kan ses af de ubetydelige
Anledninger, som baade efter Henrik Smids danske og Benedictus
Olai svenske Lægebog ansaas for tilstrækkelig Grund til at
benytte dette Middel. Henrik Smid anfører blandt saadanne: Naar
som Blodet er overflødigt, Ansigtet er rødt eller Aarerne staa
store og fulde. Naar flegmatiske eller melankolske Vædsker
regere en. Naar man mærker, at Blodet er for hedt. Om nogens
Næse bløder for meget o. s. v.
Hyppigt anvendtes Aareladning paa bestemte Tider af Aaret
uden særlig Foranledning, blot som almindeligt forebyggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
