Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Sygdom stammer fra Legemets Vædsker
Fig. 32. En Mand, der er kopsat paa Ryggen og tager varmt Bad, drikker samtidig
af et stort Drikkehorn.
(Efter Olaus Magnus 1555.)
dette hans Sygdomsanfald. Vist er det, at var han bleven syg
først, vilde han kun være gaaet glip af Drik, men ikke af
Tapning. Et andet Sted i hans Dagbog hedder det nemlig: „Den 31.
August var jeg fluks ilde tilpas. — Den 1. September gav Dr.
Peder mig noget Medicin og havde jeg derefter 16 Sedes. —
Den 2. September var der en Bartskær og slog 5 Gange fejl og
ramte ikke Medianen"1.
Hestekuren mildnedes i dette Tilfælde ved, at Bartskæreren
ikke forstod sin Kunst ret. Han var muligt en af dem, hvem
Henrik Smid betegnede som „en
Dranker eller en Ølgæk, der ikke kan skille
den ene Aare fra den anden, og om
han ser en hvid Hund, da skal han
vel mene, at det er en Møllersvend".
Ret heldigt var det, at samme
Bart-skærer her forsøgte sig paa Medianen,
den mellemste Aare paa Armen, og
ikke paa den nederste. Thi om denne
siger Henrik Smid: „Samme Aare er
farlig at lade, thi under den ligger en
af Livsens Aarer, og rager man den,
da kommer deraf meget ondt, ja ofte
følger Døden der efter" (Fig. 33).
Fig. 33. Instrumenter til
Aare-ladning.
(.Dryander: Arzneispiegel. Frankfurt
1547.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
