- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
124

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

Folkeben, Tyvefingre

Lavendelvand eller en varm Drik Vin — og befal Gud
Vir-kelsen"l. Pastor Aalborg tilføjer 1633: „Andre Medici mener,
at den Hjerneskal, som graves op af Jorden, skulde være hertil
bedre; dog til en Mandsperson den, som tages af en Mand, til
en Kvindesperson den, som tages af en Kvinde."

Som Middel mod Næseblod anbefaledes: „Giv den syge at
holde et Menneskes Ben, saa længe det kan blive varmt af
Haanden; og stik i Næseboren Mos, som gror paa
Hjerneskallen, saa stilles Blodet"2. Her er tydeligt nok Tale om den
ovennævnte engelske „Usnea", saa det ses, at man ogsaa i Norden
har været godt med. Christiern Pedersens Middel mod samme
Sygdom var endnu fra en Tid, der var mindre forfinet: „Om
Næsen bløder, da skal man tage en varm eller fersk Svinel . . .,

og helst af det,
som gaar paa
Marken og paa Gaden,
eller af dem, som
staar paa Sti, og
holde hannem vel
op under Næsen;
det hjælper"3.

Naar ogsaa andre „Folkeben" foruden Hjerneskallen oftere
omtales i Datidens nordiske Lægebøger, maa det have faldet
Apotekerne svært nok at være vel forsynede blot i denne Gren
af Forretningen. I Danmark havde de en farlig Medbejler i Byens
Galge (Fig. 38). Tyvekroppene, der hang aarevis og dinglede
derude, var næsten altid ufuldstændige. Særlig var Tyvefingre
efterspurgte. De gav baade Brændevin lægende Kraft og sikrede
mod Tab, hvis Brændevinen skulde sælges.

Som naturligt er, synes man i de nordiske Lægebøger at kunne
følge de stigende Fordringer til Apotekerne. Christiern Pedersen,
der udgav sin i Malmø 1533, anviste i Reglen Midler, hvor man,
hvad dyriske Bestanddele angik, naar det ikke netop var altfor
sjældne Dyr, maatte antages at kunne hjælpe sig selv. Endog et
Bad som det, han anbefaler mod „Sting i Siderne", maatte man
uden Apotek, alene ved gode Venners Hjælp, kunne skaffe sig:

Fig. 38. Galgen udenfor Vesterport ved København,
1587.

(Braunius: Theatrum urbium IV.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free