Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Menneskefedt, Myggefedt
Skinnebenene af det opskaarne Legeme, befol, at hun skulde
lægge dem i et rent Kar ved den hede Ovn, og hvad der
dryppede af Benene i Fadet eller Karret, det skulde hun bruge og
dermed smøre sig. Det gjorde hun og. Men efterdi Medici lod
hende sige, at hun skulde bruge det og smøre sig dermed, da
forstod den gode Kvinde det ikke anderledes, end at hun skulde
af denne Fedme tage Halvparten til Livs indvortes, og smøre
sig med den anden Halvpart paa disse kontrakte Sener og
knyttede Spændaarer. Tog saa Halvparten til sig i varmt 01, og ved
Varmen smurte sig med det andet. Anden Dagen kastede hun
Krykkerne, gik selv saa frisk og karsk til Medicos og takkede
dem for god Lægedom. At det sig saa i Sandhed er sket, vidner
Michael Bapst selv, som til Rochlitz tre eller fire Huse derfra
var født og i sin Ungdom havde set samme Kvinde uden
Krykker, sund og karsk, gaaende paa Gaden, hvor hun vilde"1.
Troen paa Menneskefedts helbredende Kraft har holdt sig
indtil vore Dage. Nedskriveren af disse Linier erindrer som
Barn at have hørt en ældre Bonde paa et Apotek paa Sjælland
forlange og virkelig faa udleveret „Præstefedt", et Lægemiddel,
som, efter hvad der sagdes, ikke saa ganske sjældent blev
begæret. Det voldte ikke Apotekeren nogen særlig Vanskelighed
at skaffe. Det lavedes af Svinefedt tilsat med et Par Draaber
Rosenvand. Dyrere Fedt var „Myggefedt". Dyrest naturligvis
„Englefedt".
Om end man i det 16. Aarhundrede levede Naturen nærmere
end nu til Dags, maa det dog ofte være faldet Apotekerne
vanskeligt nok virkelig at være forsynede med alle de
Dyrebestanddele, som vi af Lægebøgerne ser hyppigst blev forlangte.
Agerhønsehjerner, Ulvemaver, Væseler, Rævelunger, Frøøjne,
Elsdyrklove, Spidsen af Hjortetakker, Tosse- [Skrubtudse] Hjerter,
Svalestene, Gumpen af Spyfluer o. s. v., o. s. v. var det ikke til
enhver Aarstid let at have paa Lager. Vanskeligst af alt var det
dog at skaffe — hvad der derfor ganske vist ogsaa betaltes i dyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
