Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Paracelsus
Nogle antager, at Paracelsus valgte dette Navn, fordi Midlet
ikke noksom kunde roses |laudare]. Anvendelse af Opium var
i Strid med Arabernes Lære, hvorefter det hidtil havde gældt
for skadeligt. Selv om Opium imidlertid har udgjort en
Hovedbestanddel af hans Laudanum, kan man sikkert gaa ud fra, at
Lægemidlet har været sammensat af flere andre Bestanddele,
maaske især Vitriol; thi som hemmelighedsfuldt Middel kunde
det naturligvis ikke være noget enkelt, enhver kunde
anvende. Vist er det, at ved Hjælp af sit Laudanum gjorde han
Vidundere. Herved helbredte han i det mindste for en Tid den
lærde Bogtrykker Frobenius i Basel, hvem Lægerne vilde sætte
Benet af paa Grund af Podagra. Med samme Middel helbredte
han Kanniken Cornelius Lichtenfels. Selv nævner han 18
Fyrster, som han har helbredet ved dette eller andre Midler, efter
at almindelige Læger havde erklæret dem for opgivne. Da han
tilmed var meget uegennyttig og hyppigt nægtede at tage mod
Betaling af Folk, hvem andre Læger ikke havde sparet, kan
man godt forstaa, at hans Ry og hans Fjender tog til med
rivende Fart.
Det fik en bråt Ende. I Sommeren 1528 kom han i Proces
med Kanniken Lichtenfels. Denne, der i lang Tid havde lidt af
Mavesmerter og forgæves søgt Raad hos andre Læger, havde
tilsidst henvendt sig til Paracelsus og lovet ham 100 Gylden,
hvis han kunde helbrede ham. Blot ved Brugen af tre Piller
Laudanum var han bleven rask. Men saa nægtede Kanniken
at betale Summen, da Sygdommen saa let havde ladet sig
hæve. Paracelsus klagede til Byens Øvrighed (Fig. 44). Denne
dømte, at Kanniken kun skulde betale efter almindelig Takst. Da
blev Paracelsus heftig fortørnet. Han lod, som det hedder i den
gamle Baseler-Krønike, „onde Sedler flyve mod Øvrigheden",
det vil vel sige udskældte — den paa Prent og flygtede derpaa
fra Byen.
Efter dette faste Ophold i Basel, der i alt kun havde strakt
sig over et Par Aar, begyndte et nyt Vandreliv, der varede i
henved fjorten Aar, lige til hans Død 1541. Vandringerne
foregik i Sydtyskland, Østrig og Sveits og giver et tydeligt Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
