Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arkanum — de vises Sten — Universalmiddel
155
Kongen hørte Udfaldet, befalede han, at man skulde kaste
Bezoarstenen i Ilden, hvilket ogsaa skete1.
Netop med et Forsøg som dette for Øje faar man dobbelt
Respekt for, hvad Kurfyrstinde Anna drev det til. Hun lavede en
Modgift, der maatte siges at være ufejlbarlig. Hvorledes denne
„Antidotus Saxonica" var sammensat, var selvfølgelig en
Hemmelighed. Den var og fortjente at være et Arkanum. Men tør vi
slutte fra Bestanddelene i hendes berømteste Akvavit, der jo
som før nævnt blandt andet helbredte hendes Broder Frederik II
i Danmark, saa havde hun hverken sparet paa det sjældne eller
det kostbare. Til Akvavit vides hun at have brugt: gule Violer,
Morgendug, samlet paa hvide Duge Set. Hans Nat, sprøde
Tvebakker, Engelsød, Dødningeben, Bonderoser, Rørdrums Fødder,
Milt af Føl, røde Egeskud, Geddeøjne, hvid Vitriol, Kongelys,
Elsdyrklove, Kapunvand, Tobak, Svalestene, Agat og
Enhjørning2.
Ifølge Henrik Ranzaus Beretning var det en saksisk Bonde,
der ledte hende paa Spor. Han kendte nemlig et hemmeligt
Middel, der satte ham i Stand til uden Skade at kunne sluge de
giftigste Slanger og blive af med dem igen. Da han havde vist
denne Kunst for Kurfyrst August, betalte denne ham en høj
Sum for at faa Sammensætningen at vide. Samtidigt maatte
Bonden love aldrig at ville meddele den til andre. Efter
Kurfyrstens Mening sømmede det sig nemlig kun for Fyrster at eje
saadan Kundskab, og det var ogsaa dem, der havde mest Brug
for den. Derpaa overlod Kurfyrst August Hemmeligheden til sin
Hustru til videre Bearbejdelse i hendes Laboratorium.
Da Kurfyrstinde Anna senere gæstede Danmark, havde hun
Modgiften med, og overlod en Portion deraf til sin Fader
Christian III. Denne, der jo selv var ivrig for alkymistiske Studier,
længtes efter at faa Midlet prøvet. Men det kunde først lade sig
gøre, efter at Datteren var rejst, da en passende Prøveklud
fandtes i København, en Morder, der skulde dræbes alligevel,
men med Udsigt til at blive fri tilbød at ville tage Gift og
Modgift. I et Brev til sin Datter beskrev Kongen, hvorledes Forsøget
løb af: „Vi ville Eders Kærlighed venligst og faderligt ikke for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
