Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arkanum — de vises Sten — Universalmiddel
157
Hermed var dog ingenlunde Haabet opgivet om at finde
„Universalmidlet", mindst i Norden. Her virkede nogle af Tidens
berømteste Mænd. Paa Hveen anstillede Tyge Brahe sine
kemiske Forsøg, lavede Arkana og Eliksirer (Opskriften paa en af
dem findes opbevaret hos hans Biograf Gassendus), og det med
saa smittende en Iver, at endog en af hans Tjenestepiger
beskyldes for om Natten hemmeligt at have arbejdet i Laboratoriet1.
I København virkede Professor Anders Krag, der ad kemisk
Vej tillavede Lægemidler med saadan Utrættelighed, at hans
tidlige Død 1600 tilskreves dette. Endelig var Paracelsus’
berømteste og mest begavede Lærling, Dr. Peder Sørensen, Livlæge
hos Frederik II. Om denne Danmarks ypperste Læge i det 16.
Aarhundrede bruger Frants Baco følgende Ord: „Af alle dine
Tilhængere, Paracelsus! misunder jeg dig alene Peder
Sørensen, en Mand, der er altfor god til at blive hængende i dine
naragtige Paafund. Men du, Paracelsus! skylder ham overordentlig
meget. Thi hvad du paa en asenagtig Maade plejede at udskryde,
det har han forvandlet til vellydende Sang og med
beundringsværdig Kunst forlenet det Ynde og harmonisk Velklang"2.
Herved sigtes især til det Værk, Idea medicinæ philosophicæ, som
Peder Sørensen fuldendte i Florens 1570 og Aaret efter udgav i
Basel, tilegnet Frederik II. I dette forfægtede han med stor
Dygtighed Paracelsus’ Lære om et bestemt „Livsprincip",
Rodnaturen til alt Liv og Forplantning. Selv uforandret og uforanderligt,
er det til Stede i alle Dyr, Planter og Mineralier, og i det ligger
Lægedom mod enhver Sygdom.
Det var dette Livsprincip, som han ogsaa efter sin Hjemkomst
til Danmark søgte at fastholde i en af dets mest udprægede
Former, hvor altsaa Salt, Svovl og Kviksølv havde indgaaet den
reneste Forbindelse. „Ligesom „Spydglans" fortærer alle uædle
Metaller, men ikke angriber Guld, saaledes fortærer det ogsaa
alle Legemets Urenligheder og lader Livets Kilde, Hjertet,
ubeskadiget. Og ligesom der gives Giftarter, der uden Undtagelse
skader alle Mennesker, saaledes maa der ogsaa gives
Lægemidler, der uden Undtagelse kan hjælpe alle Mennesker og helbrede
alle Sygdomme" 3.
Troels-Lund: Historiske Fortællinger 111
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>