Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arkanum — de vises Sten — Universalmiddel
159
Og det var glimrende Udbytte, der lovedes. De to
uegennyt-nyttige Herrer forlangte kun alt fornødent til deres Arbejde og
derhos 15 Thaier straks, senere 120, en sædvanlig
Hofklædning, fri Kost, Bolig, Lys og Brændsel. For denne
Ubetydelighed lovede de i Løbet af 40 Uger at ville fremstille lapis
philo-sophorum, det er: de vises Sten. Dernæst i Løbet af 3 Uger at
låve en Vædske, hvori Kobber forvandles til Sølv. 1 andre 8
Uger at skaffe en Tinktur, der kunde omdanne ti Lod Kobber,
Bly, Kviksølv og Sølv til ægte Guld. I Løbet af 8 Dage at
fremstille en Vædske, der forvandlede alt til Sølv. I 3 Uger at låve
Guld af Zinnober og Sølv. Og endelig i 40 Dage at låve den
Guldvædske, hvori de vises Sten til Tider maa fornyes for at
bevare sin Kraft. I de vises Sten er der nemlig 4 Lod Guld og
6 Lod Sølv, der maa anskaffes fra først af og siden fornyes.
Man veed ikke, hvad man her skal undres mest over, disse
Guldmageres Frækhed eller Hertug Ulriks Lettroenhed. Den
Slutning maatte dog ligge saa grumme nær: Forstod de virkelig
at låve Guld, saa kom de ikke til Hertug Ulrik forat tjene nogle
faa Dalere. Udfaldet viste da ogsaa, at efter et Aars Forløb havde
de kostet ham 500 Gylden, men endnu ikke gjort for en Skilling
Gavn. De beraabte sig nu paa, at alt afhang af Guds Bistand og
Aanderne, medens Hertugen truede dem med Fængsel og
Pinebænk. En skønne Dag var Fuglene fløjne, og Hertugen stod
tilbage, kun rigere paa Livserfaring. Men at en forstandig Mand som
han virkelig kunde lade sig narre; at i Danmark Mænd som Erik
Lange og senere Valdemar Daa kunde sætte Gaard og Gods til
og endnu med Bettelstaven pirre efter Guld i Asken (Fig. 45),
det viser, hvorledes det samme Haab foresvævede alle i Datiden,
Tanken om de vises Sten flimrede for Hvermands Øjne.
For fuldt at forstaa dette maa vi stadigt erindre, at hin Tids
Naturopfattelse var en anden end vor. Hvor redeligt man end
bestræbte sig for at stille Spørgsmaalet erfaringsmæssigt op, fløj
altid Svaret forinden eventyrmæssigt som en Trold op af Æsken.
Selv de samme Udtryk forstod Datiden paa en anden Maade
end vi. Naar f. Eks. Paracelsus taler om Mineraliernes Liv, om
Jordens Kuldegysninger og Feber, om Makrokosmens og Mikro-
II*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
