Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Tyge Brahe
satte Pris paa ham. Steen Bille lod her indrette et Laboratorium
for ham, og saa ivrigt fordybede han sig nu i kemiske Studier,
at han fra 30. December 1570 til 11. November 1572, altsaa i
henved to Aar, ikke har anstillet, i hvert Fald ikke nedskrevet,
en eneste Observation. Han forfulgte Livets Hemmelighed ikke
ad de syv Planeters Veje, men ad de syv Metallers,
Makrokos-mens Formel mikrokosmisk fortættet i Livets Elixir. Da kaldte
Stjernehimlen ham atter.
Da han om Aftenen den 11. November 1572 gik fra
Laboratoriet over Gaarden til Hovedbygningen, faldt hans Øje af
gammel Vane paa Stjernehimlen, der just nu efter mange Døgns
Forløb atter var skyfri. Da opdagede han med Forbavselse en
ganske ny Stjerne (Fig. 46) lige over sit Hoved i Stjernebilledet
Cassiopeia. Den funklede endnu stærkere end en Stjerne af
første Rang, overgik i Glans Sirius, Vega og Jupiter, forsvandt
ikke som en Ildkugle, men stod, uden Taage og Komethale,
urokkeligt tindrende som en Fiksstjerne. Tyge Brahe vilde ikke
tro sine egne Øjne. Han løb tilbage til Laboratoriet og spurgte
sine Medhjælpere dér, om de saa det samme. Han standsede
Bønder, der kørte forbi. Samme Svar. Stjernen stod der. Fra
nu af iagttog Tyge Brahe den stadigt, nedskrev omhyggeligt sine
Iagttagelser og Maalinger, vedblev hermed lige indtil den i Marts
1574 forsvandt, idet den uden at vige fra sin Plads blot skiftede
Farve og mere og mere tabte i Lysstyrke, indtil den blev
usynlig.
Da Tyge Brahe i Foraaret 1573 besøgte København, havde
ingen af Professorerne ved Universitetet endnu opdaget Stjernen.
Han var selv den første, der efter en Middag hos den franske
Gesandt viste sine lærde Venner den. Senere ankom trykte
Vidnesbyrd fra Udlandet om, at den var bleven iagttaget
andetsteds, blandt andet ogsaa maalt med Tyge Brahes store
Instrument i Augsburg. Men ingen af de trykte Observationer kunde
maale sig i Omhu og Paalidelighed med Tyge Brahes. Hans
Venner opfordrede ham til at lade dem trykke. Først vægrede
han sig. Men da ogsaa Rigshofmester Peder Oxe føjede sin
vægtige Opfordring til, gav han efter. Hans Bog „de nova stella"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
