- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
183

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tyge Brahe

183

ogsaa syntes ligegyldig for rette Følgeorden af Bryllup og
Barsel. Ikke blot Slægt, men hele Standen kom i Opror.
Saavidt vides maatte selve Kongen stifte Forlig.

En adelig lærd, der lo ad sin Adel og kun agtede Lærdom,
det var en sjælden Fugl, en ny Stjerne, som det borgerlige
Universitet nok kunde ønske at laane Glans fra. Det var kommet
for sent til at opdage den himmelske, det skyndte sig derfor til
den jordiske. Man opfordrede Tyge Brahe til at holde en Række
Forelæsninger ved Universitetet. Først vægrede han sig. Men
da Kongen ogsaa anmodede ham, svarede han ja.
Forelæsningerne holdtes fra September 1574 til Foraaret 1575. De svarede,
saa vidt man kan se, til Tyge Brahes egen sammensatte Natur.
Først en begejstret Lovtale til Himmelkundskabens Pris, et
storartet Verdensbilled, hvor Stjernetydning, Lægekunst og Kemi
viser sig som de Naturens Veje, ad hvilke det er
Menneske-aanden forundt at nærme sig Gud. Saa et langt, nøgternt, trofast
Arbejde i paalidelig Udredning af, hvad der virkelig vidstes om
Planeternes Baner. Som Datidens Naturkundskab selv:
Digteren og Granskeren inderligt forenede.

Forelæsningerne var omme. Hvad nu? Paany drog Tyge
Brahe bort, denne Gang for at vælge sig et blivende
Opholdssted i Udlandet. Valget faldt paa Basel, der udmærkede sig ved
sin klare Luft og gunstige Beliggenhed mellem tre store Lande
Italien, Frankrig og Tyskland. Sent paa Efteraaret 1575 vendte
Tyge Brahe tilbage for blot at afhente sin Familje, sine Bøger
og Instrumenter. Mellemtiden havde overskaaret et sidste Baand.
Hans mægtige Velynder, Peder Oxe, var død i Oktober, kort
før hans Tilbagekomst. Alt pegede nu mod Syd.

Men i Stjernerne stod anderledes skrevet. Maaske var
Frederik II bleven paavirket af en Anbefalingsskrivelse fra Landgrev
Vilhelm af Hessen. Vist er det, at allerede 18. Februar 1576
fæstede Kongen Tyge Brahe i sin Tjeneste med en betydelig
aarlig Løn, og et Par Maaneder efter forlenede han ham paa
Livstid frit og kvit med Øen Hveen. Nu fulgte
Naadesbevis-ninger og virksom Støtte Slag i Slag. Og Frugten udeblev ikke.
Ved Solopgang den 8. August 1576 nedlagdes paa Hveen under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free