Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyge Brahe
189
en træt gejstlig efter Dagens Anstrængelser, hvilende umageligt
paa Historiens og Oldtidssprogenes Leje, der bar Mærke af
Vægten. Søvnen var urolig. Thi rundt om gnistrede det i
Mørket, Uhygge murrede i Mulmet, Vidnesbyrd om, at selv om
Herrens Stridsmand maatte unde sig Hvile, var der dog derfor ikke
Fred i denne Satans Verden.
Men det var mere end Enkeltmand paa Hveen mod
Enkeltmand i København. Hvad Tyge Brahe navde grundet var en
hel Skole, et nyt Universitet, der dristigt tog Kappestriden op
med det gamle. Universitetet i København var en Kirkeskole,
hvor Landets fremtidige Præster og Skolelærere kun fik, hvad
der var stemplet gyldigt af en fremmed Myndighed: Kirketro,
Oldtidskundskab og Naturvidenskab. Videnskabelighed var her
kendelig paa at være iført Latinens Dragt, og Frihed bestod kun
i at turde daske med Disputatsernes Briks. Det stik modsatte
var Tilfældet paa Hveen. Her anerkendtes ingen anden
Myndighed end Erfaringen. Selvstændig Iagttagelse stillede
Spørgsmaalet, modtog Svaret. Her krævedes ingen særskilt lærd
Uniform for at indlades. Enhver var velkommen: Matematikere,
unge Mænd, der ønskede Styrmandskundskaber, Læger,
Kemikere, Havebrugsfolk, Lærd og Læg, Mænd og Kvinder naar
blot de besjæledes af eet: virkelig Kundskabstrang. I sin
Begejstring for Gud i Naturen havde Tyge Brahe vovet at grunde
en Skole alene for voksne, tænkende Mennesker. En
„Folkehøjskole" vilde man tre Hundrede Aar efter maaske have kaldt
den. Datiden savnede hvert Udtryk. Der foresvævede den kun
ubestemt noget i Retning af „den lærde Læge".
Tyge Brahe’s mægtige Personlighed var virkelig i Stand til
at bringe Tanken fuldt til Udførelse. Vel døde hans kongelige
Ven og Velynder 1588, men Tyge Brahe opnaaede endnu hos
den umyndige Konges Regeringsraader kongelige
Gunstbevisninger. Han fik dækket sin Gæld paa 24,000 Kr., som han havde
paadraget sig ud over, hvad han havde anvendt af kongelige
Gaver og egne Midler (Fig. 51). Ikke blot Regeringsraaderne, men
det samlede Rigsraad lovede ham at vedligeholde, hvad der var
opført og indrettet paa Hveen. Man vilde, naar Christian IV
Troels-Lund: Historiske Fortællinger III
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
