Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sindsbeskaffenhed
197
De tre første — Sygdom stammer fra Gud, fra Djævelen, fra
Stjernerne — var hver paa sin Vis af teologisk Oprindelse.
Sygdom stammer fra Vædskerne og Sygdom er et negativt, var gamle
fysiske Forklaringer, der i Tidernes Løb havde faaet hele det
overleveredes næsten guddommelige Myndighed. Endelig var
der den sidste Forklaring: Sygdom er en anden Form for Liv.
Denne blev den nyvakte Naturbegejstrings og
Erfaringsvidenskabs Løsen og var for saa vidt forskellig fra hine. Men
samtidigt rummede den saa megen inderlig religiøs Tro og
Hengivelse, at den naturligt dannede Overgangen tilbage til den
første teologiske: Sygdom stammer fra Gud.
Fælles for alle Opfattelserne var da en vis religiøs
Tilbøjelighed, der enten ligefrem teologisk støttede sig til Biblen, eller
uklart faldt tilfode for det overleveredes Myndighed, eller
endelig i selve Naturen hilsede Gud. Dette religiøse er et af Tidens
ægteste Træk. Men indenfor dette kom atter den skarpeste
Modsætning mellem de enkelte Opfattelser tydeligt for Dagen.
De svingede mellem de to Poler: en god Gud, der vil
Menneskets Vel, og en ond Gud, Djævelen, der kun vil dets Fordærv.
Som Sygdommens Gang i sig selv, enten til det bedre eller til
det værre, gik ogsaa Forklaringen af den enten til Liv eller Død
og trak skiftevis næsten hele Samfundet med sig.
Kun ganske enkelte, som f. Eks. Tyge Brahe, synes at have
fundet sikkert Fodfæste i en Forstaaelse af Livet, der
udelukkede Modsætningen. Det store Flertal fulgte Strømmen med
dens Tidevande, lod Nat afløse Dag, deltog med samme Iver i
at lede efter Naturens det store ubekendte og i at stable Ved til
Baalet for enhver, der beskyldtes for at have fundet det. Tidens
Mening var ikke jævnt sammensat og begrundet. Den stod i de
enkelte og i Samfundet som en Samling adskilte Lag, der ved
mindste Rystning tændtes, sprang og slog ud som Dom.
Dommen var som en Standrets, hastig, uforklaret og uigenkaldelig.
Det har sin Interesse sluttelig at se den Virkelighed, mod
hvilken disse Opfattelser brødes, flygtigt opfange et Indtryk af
den Sygdoms-Tilstand, hvormed disse Sundheds-Begreber skulde
prøve Kræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
