Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Sundhedstilstanden i det 16. Aarhundrede
Kast omme, forend „Pesten" tog fat paa ny, og en af de
heftigste Farsoter i Norden i det 16. Aarhundrede rasede i Danmark,
i Aarene 1583 — 85. I Aarene 1588—90 vendte den sig til Sverige.
Saa opstod der 1591 en kort, ondartet Koppesygdom paa
Sjælland. Denne veg dog hurtigt, men kun for at give Plads for en
fælles Pest hele Norden over, den langvarigste af dem alle, 1592
— 1604.
Var den Sygdom, som saaledes hærgede Norden i disse seks
langvarige Angreb, virkelig „Pest"? Umuligt er det jo ikke, saa
meget mere som „Bubonpest" jo samtidigt optraadte baade i
Tyskland og i Spanien. Datidens Læger beskrev den ogsaa af
og til som virkelig Pest. Men dette Vidnesbyrd taber i
Beviskraft, naar tilføjes, at Beskrivelserne sjældent grundede sig paa
Selvsyn, men blot var Gengivelser af gamle Forfattere, som
anførte Pestens Kendetegn. Lægernes eget Kendskab til
Sygdommen var kun ringe. De nøjedes i Reglen med at offentliggøre
en Recept imod den og derpaa — flygte. Sagkyndige i Nutiden
antager, at „Pesten" i Norden i det 16. Aarhundredes sidste
Halvdel ikke har været Bubonpest, men derimed blot mer eller
mindre rene Former for den i Landet indtrængte
„Petechial-typhus", blandet med Blodgang og lignende.
Men hvilket Navn end Sygdommen kunde have nærmest
Krav paa, lige ondartet og dræbende var den. Her hjalp hverken
Varsomhed i Spise og Drikke, Brug af Pestpiller, voldsom
Afføring eller Aareladning. Sygdommen mejede fort. Det eneste
virksomme Middel var Lægernes praktiske Anvisning, som
ogsaa Konge, Hof og alle velstaaende fulgte: at forlade det Sted,
hvor Sygdommen i Øjeblikket rasede.
Vil man danne sig et Begreb om Dødeligheden, bør man her
saa lidt som ellers blindt holde sig til de opgivne højeste Tal.
De staar selv blot som Udtryk for, hvor stærkt
Indbildningskraften var bleven opskræmt. Det er saaledes vel næppe
sandsynligt, at der i Stockholm 1548—49 skal være død: 7,000
Mennesker, og atter Aar 1565: 18,000 Mennesker. Byens hele Folketal
var under sædvanlige Forhold næppe mere end 20—30,000
Indbyggere. Men andre Tal og Oplysninger er tilstrækkeligt malende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
