Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Gjøe
29
Kongens Øjne. Derpaa hyldede han Frederik I og
medunderskrev i Marts den nye Konges Haandfæstning. I klar Forstaaelse
af en saadan Mands Værd udnævnte den nye Konge straks den
fordums Rigsmarsk til Rigets Hofmester.
I værdig og tilpas dæmpet Form havde Mogens Gjøes Færd
udtrykt, hvad der var foregaaet i Danmark. Ved sin ubesindige
Optræden og Lytten til Sigbrits Raad havde Christian II tilsidst
tabt Fodfæstet i Landet, og Jordsmonnet var gledet fra ham.
Mogens Gjøe var selv Jordsmonnet.
Anderledes hans yngre Broder Henrik Gjøe. Han hørte til
disse letbevægelige Naturer, hvis Midtpunkt ikke solidt laa i dem
selv, men stadigt i noget udenfor dem, som de følte Trang til at
føje sig efter og ranke sig op om. Jordegods og Penge forstod
han sig ikke synderligt paa. I saa Henseende slægtede han kun
daarligt efter sin Fader Eskild Gjøe, der alle sine Dage havde
været en drabelig Godssamler. Han var død 1506 paa sin Gaard
Tordsø ovre i Skaane, som han havde nappedes om med en
ligesaa forslagen Godssamler, gamle Hr. Johan Oxe, hvis
Særfelt havde været at købe Jordegods af Enker. Til Held for Eskild
Gjøe blev Johan Oxes Hustru selv Enke under Striden, saa at
hun i Retstrætterne blev nemmere at faa Bugt med for Eskild
Gjøe. At det herved maaske ikke var gaaet saa ganske lovligt
til, kunde muligt sluttes af, at længe efter fandt Sønnen Mogens
Gjøe det formaalstjenligt at afspise Enkens Søn, Johan Oxe,
med en af sine Døtre, Mette, til Ægte samt hermed følgende
ubestemt Udsigt til mulig Arv. Grundlaget for Gjøernes og
Oxernes Familjeskab, og dermed for den lille Peder Oxes
Herkomst, var saaledes Godsbedrag.
Eskild Gjøe var død 1506 og havde efterladt hvert af sine tre
Børn en anseelig Hovedgaard. Sønnen Mogens, den senere
Rigshofmester, havde alt i Faderens Live gjort ham inderlig
Glæde ved at gifte sig langt flere Hovedgaarde til, end hele
Fa-miljen nogensinde havde ejet. Ham kunde man stole paa.
Mindre paalidelig var den yngre Søn, Henrik. Slægtede han mulig
Moderen paa, der havde forladt Mand og Børn for at give sig i
Kloster? Ved Skiftedelingen efter Faderen tilfaldt der ham ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>