Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Gjøe hos Christian II
41
6
Henrik Gjøe drog ned til Wittenberg for at aflægge fuld
Beretning for Christian II, som opholdt sig dér. Men mistænksom
til det yderste opdagede Kongen (Fig. 17) snart det svage Punkt
i Overenskomsten om Københavns Overgivelse. Hvad var det,
at de fire Krigsskibe, som Christian II havde sendt til
Københavns Hjælp, nu tilhørte Henrik Gjøe og af Kongen kunde
indløses hos denne? Hvo havde Ret til at overdrage Henrik Gjøe
Kong Christians Eje? Hvor havde Henrik Gjøe turdet understaa
sig at gaa ind paa sligt! Og hvis Kongen virkelig gik i Fælden
og indløste de fire Skibe hos Henrik Gjøe, hvorledes vilde denne
saa skaffe ham dem! De laa fortøjede ved Bremerholm og vilde
forblive i Frederik I’s Magt, om saa Christian II betalte nok saa
meget for dem i Wittenberg. Henrik Gjøe var trods sin
paa-staaede Troskab ligesaa upaalidelig som alle de andre. Ikke en
Hvid skulde han have for dette Fastelavnsspil.
Dybt nedslagen og krænket over Kongens Mistillid drog
Henrik Gjøe til Bremen. Men hans gamle Troskabsfølelse var ikke
dermed udbrændt. Han vilde aftvætte denne Skamplet; ved et
nyt Tog mod Frederik I vise Christian II, at han var ham tro
som altid. Hvo kunde vide, maaske tilbagevinde Danmark for
ham, eller dog blot hjemføre de fordømte fire Skibe, som han
nu snart ikke vidste hverken ud eller ind om, hvem de tilhørte
med Rette.
Slig Beslutning var dog lettere at fatte end at udføre. Alle,
hvem han henvendte sig til om Skibe eller Mandskab, spurgte
først om Penge. Og Ulykken var, at selv var han omsværmet
af Kreditorer som af Fluer paa en Sommerdag. Næppe opdagede
de, at der var noget i Gære, førend de mente ved at klemme
ham muligt at faa Christian II til at betale for ham. En Tidlang
holdt de ham endog fast som gældbunden Fange, der ikke
maatte forlade Bremen. Forgæves henvendte han sig til
Christian II om Hjælp til Toget. Ubønhørlig og mistroisk som
forhen.
Da Mogens Gjøe og de andre i Danmark kunde tænke sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
