Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Mogens Gjøe
Kongevalg skulde finde Sted. En Storm brod løs, hvor alle de
store Spørgsmaal, Tiden rummede, rejste sig og jog frem med
rasende Kraft fra forskellig Kant, piskende Borgerkrig og alskens
Ulykker med sig. At Mogens Gjøe her klarede sig, skøndt han
tog virksom Del i det hele og langtfra altid var blandt de
sejrende, afgiver maaske det ypperste Bevis for hans Dygtighed.
Og netop under disse Forhold voksede han i Værd. Hans Sag
blev uvilkaarligt eet med Landets Velfærd. At han slåp
nogenlunde uskadt igennem blev et Udtryk for, at der var reddet,
hvad reddes kunde.
Aldrig har heller hans sunde Sans og Overblik, hans Sejghed
og Evne til baade at fare med Lempe og dog gribe det rette
Øjeblik givet sig klarere Udtryk end her. Hans Plan var, at man
skulde stille sig venskabeligt til Gustav Vasa og det frie Lybæk,
Danmarks to lutherske Nabostater og tidligere Vaabenfæller. I
Overensstemmelse hermed skulde man vælge Frederik I’s ældste
Søn, den luthersk sindede Hertug Christian (senere Christian III)
til Konge i Danmark-Norge. Saa fik man i Fællig at værge sig
imod den katolske Kejser Carl V’s og Nederlændernes Uvilje.
Men paa Herredagen, der holdtes i København ved Skt.
Hans-dagstid 1533, sejrede det katolske Parti. Under Paaskud af
Hensyn til Norge udsatte man Kongevalget til Skt. Hansdag næste
Aar, for i Mellemtiden at virke for Valg af den yngre Kongesøn,
Hertug Hans, der ventelig kunde vindes for Kirkens Sag.
Danmark blev saaledes i et yderst farligt Øjeblik henvist til i et Aar
at være kongeløs. Mogens Gjøe, som klart var sig det
skæbnesvangre ved denne Beslutning bevidst, kæmpede forgæves imod.
Tilsidst nedlagde han en Indsigelse mod Rigsraadets hele Færd
og flygtede derpaa hemmeligt om Natten fra København.
Endnu var der en Mulighed for en hurtig Løsning om end ad
ikke lovmæssig Vej. Rigshofmesteren og Borgmestrene baade i
København, Malmø og Lybæk mødtes i Ønsket om, at Hertug
Christian uden videre skulde overtage Regeringen i Danmark
og saaledes ved rask Handling spænde Spaltningen sammen.
Men forgæves søgte de at bevæge ham dertil. Han krævede
først at vælges af Rigsraadet. Og da derhos hans egne Raader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
