Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Mogens Gjøe
danske Rigsraad. Men enkelte, hos hvem han altid havde fundet
Troskab, havde ved deres Forestillinger faaet denne hans
Beslutning afvendt. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at herved
sigtes først og fremmest til Mogens Gjøe. I et afgørende Øjeblik
hindrede han saaledes netop ved sin Person og den Vægt af
Anseelse og Rigdom, som han udtrykte, at Danmark blev
prisgivet som værgeløst Bytte til Sejrherrerne. Valget stod mellem
Kongens tysk-holstenske Omgivelser, brøsige, uforstaaende og
overmodige efter Sejren, eller Mogens Gjøe med hans solide,
jævne, hævdvundne Urokkelighed. Mogens Gjøes Indflydelse
sejrede. Og herved blev han sit Fædrelands Velgører og
Befrier.
En Mængde af hans Standsfeller og Slægtninge var bleven
forarmede eller dræbte under Grevens Fejde. Johan Oxe f. Eks.,
der som ivrig Katolik havde modsat sig Kongevalget, mistede
senere Livet, da Borgere og Bønder belejrede hans Gaard
Nielstrup paa Lolland. Vel havde Ufredens Aar tæret paa Mogens
Gjøes Rigdomme, men Tiden læger hurtigt, især naar den
bringer med sig baade tidligere Forleninger, Renter, Landgilde og
nye gode Pantebreve. Om end den aldrende Rigshofmesters
Magt under den nye Konge begrænsedes af dennes tyske
Raadgiver, saa hvilede der dog fra nu af og lige til hans Død en
egen Hæderens Glans over ham. Han var Enhedsmærke for
alle danske. Den, der ved sin Persons og først og fremmest ved
sin Rigdoms Soliditet havde bevaret Danmark i Farens Stund
og fremdeles holdt det oppe. Ikke fire dygtige Mænd med
tilsammen det samme Jordegods vilde have betydet det samme
som netop dette, at det her var samlet paa een Haand.
Sligt skulde synes at maatte give Fred og en lykkelig
Alderdom. Men hvor er Fred og fuldkommen Lykke! Ufreden,
Skyerne paa denne klare Aftenhimmel kom fra en Kant, hvor man
mindst skulde vente det, fra Rigshofmesterens egen Slægt, en
Dattersøn med altfor raskt et Nemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>