- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
53

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Peder Oxe vender hjem

53

om Søskende og om Arv. Hvorfor tøvede han da fremdeles?
Indtraf der maaske uventede Hindringer, som standsede ham?
Eller var han ikke selv Herre over sin Rejseplan, men maatte
lystre en anden? Eller laa Grunden muligt netop hos ham selv,
idet han ikke vilde vende tilbage, førend han som myndig helt
kunde overtage Styret? Vi veed intet herom. Kun det knappe:
Aar 1537 vendte han tilbage. Den 7. Januar 1538 fyldte han
atten Aar.

En ung Mand i Forhold til de store Opgaver, der ventede paa
ham. Han skulde ikke blot lede sine Søskendes Opdragelse,
men drive Fædrenegaarden Nielstrup, bestyre de uskiftede
Pengemidler og det spredte Strøgods og — som om alt dette
ikke var nok — desuden være Lensmand over Ravnsborg Len
paa Lolland (Nørre- og Sønderherred), som hans Fader havde
haft i Pant, og som fremdeles henstod uindløst. Tilsyneladende
mødte han ganske uforberedt hertil. Thi hvad skulde et
femaarigt Ophold i Udlandet have lært en tolvaars Dreng om Drift
og Styre af dansk Jordegods, om erfaren og myndig Optræden i
mangfoldige, rent praktiske Spørgsmaal og om Snildhed i
Retstvist? Men ikke for intet flød Oxernes og Gjøernes Blod i hans
Aarer. Som født paa Hesteryg og opvant dér, greb han Tøjlerne
og styrede alt som gammel, øvet Rytter.

Og mere end dette. Med Kraft gik han paa. I Løbet afen halv
Snes Aar erhvervede han sig flere og flere Smaalen paa Lolland,
tilsidst det store Len Halsted Kloster. Foruden disse fik han
under sig „Forsvar" af samtlige Præster, Degne, Kirker og deres
Fæstere paa Lolland og Falster, Oppebørsel af Kronens Part af
Tienden og Regnskab over alle Kronens Indtægter paa begge
Øer. Paa eventyrlig Maade voksede hans Pengemidler. Han,
der blot var værd en Tolvtedel af Johan Oxes og Mette Gjøes
efterladte jævne Velstand, var ikke alene Mand for at udlaane
ret betydelige Pengesummer baade til Kongen og andre, men
formaaede at rejse til eget Brug overordentlig store Midler til
nye Foretagender og Indløsning af gammel Gæld.

Gammel Gæld. Der var et Regnskab, som kunde trænge til
at tages op paany, skøndt det skulde synes afsluttet. Den gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free