Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Peder Oxes Stilling ved Hove
forholde mig hermed. De handle nu med mig paa min
Alderdom, som de ville. Men jeg forhaabes dog, det vil anderledes
komme sig."
Hans Haab gik ikke i Opfyldelse. Allerede Palmesøndag døde
han. Pantet i Tordsø, der havde voldet saa mangen bitter Kiv,
sank atter, som en Bolge der lægger sig, stille hen i Boets
samlede Masse.
3
En Optræden som Peder Oxes vækker Opsigt og virker
Anseelse. En usædvanlig dygtig ung Mand, nu desuden en af
Arvingerne efter den hovedrige Mogens Gjøe. Peder Oxe forstod
at indkassere alle Fordelene.
Kongen (Fig. 23). der fra først af vel kun havde antaget ham
som Hofsinde paa hans gode Navn og glatte Ansigt, synes lidt
efter lidt, vejledt af Peder Oxe selv, at have opdaget ham. Han
besad ogsaa en sjælden Evne til at vinde, hvem han vilde. Der
var noget eget tiltalende ved denne kundskabsrige, belevne unge
Mand, der, tilsyneladende blot lutter Form, indesluttede en
saadan Sum af Kraft og Snille. At have besejret gamle Hr. Mogens
endog gentagne Gange i Lovens Brætspil gjaldt med Rette ved
Hove som aflagt ypperste Prøve paa enestaaende Dygtighed.
Kongen saa med Føje i ham en ganske usædvanligt brugbar og
lovende ung Mand.
Herved forandredes Peder Oxes Stilling. Den havde allerede
fra første Færd været dobbeltsidig og uklar. Som pur ung
Hofsinde (Fig. 24) var hans Betydning kun ringe, nærmest kun en
pænere Drabant, der i kort Fløjels-Kappe kunde tage sig ud til
Hest og anvendes ved Opvartning. Men allerede fra første Færd
havde han som Arving af Pantet i Ravnsborg Len været
Lensmand tillige, altsaa Indehaver af noget, som Hofsinder ellers
først efter lang og god Tjeneste kunde gøre sig Haab om at naa
frem til. At han fik Lov til at beholde Lenet skyldtes vistnok
oprindelig nærmest Kongens Pengeforlegenhed, der ikke tillod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
