Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Peder Oxe
fra den Tid en lille Haand knyttede sig ved Synet af Faderens
og Moderens Bekymring over det skete? Eller var det den
simpleste Pengebegærlighed?
Sit reneste Udtryk fik hans sammensatte Natur i hans
Behandling af Gisselfeld, da han først var kommen i fuld
Besiddelse deraf. Det var en hel anden Peder Oxe, der færdedes her
og syslede med at skabe et Storværk. Ikke at han glemte sin
gamle Sans for Penge og Jordegods. Indtil det sidste vedblev
han ved Køb og Magelæg af Bøndergaarde at afrunde
Besiddelsen, et Mosaikarbejde, der i al sin Mængde af Midler og Hensyn
viser den mest levende Forretningssans. Men over denne gamle
Naturbund kom der noget nyt tilsyne, hvor Penge blev blot
Middel til at fremme noget andet og højere. I Strid med
Slægtens Overleveringer, der i Gaard og Gods kun saa fordelagtigt
Eje, brød han ud og stræbte efter af denne Form at skabe et
Udtryk for det skønneste, han vidste. Han viste sig greben af
Renæssancens Aand derude fra og blev en af dens første og
ypperste Talsmænd her hjemme.
De fleste ældre Herregaardsbygninger var tunge, skumle og
ubekvemme, lignede i bedste Fald et udplantet
Landsby-Kirke-taarn, med et Rum i hvert af dets to, tre Stokværk. Ejerne
gjorde det mindst mulige for deres Vedligeholdelse. Tag over
Hovedet, tykmuret Værn var alt, hvad denne plumpe,
haardt-vante Tjener havde at yde. Maalet var naaet, naar Bygningen
afgav sikkert Rum for Værdisager og Skyldbreve, samt til Tider
for paalydende Ejer.
Den første, der i Danmark brød med denne gamle Synsmaade,
var Kongens Kansler Johan Friis, der 1538 til almindelig
Forbavselse for Standsfeller ofrede overordentlige Summer paa
Opførelsen af Hesselager (Fig. 26) paa Fyn. Hvor stærkt et
Indtryk dette stolte Bygningsforetagende gjorde baade paa ham
selv og hans Samtid, kan ses af, at Kongen og Rigsraadet ti Aar
efter gav ham Ret til, hvad fordum i Danmark var ukendt, deraf
at oprette et Stamhus.
Synet af Hesselagergaard maa have slaaet ned i Peder Oxe og
begejstret ham ved sin Skønhed. Minder fra Udlandet har muligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
