Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Oxe som Fadder
91
benhavns Slot den 24. Septbr. Kongen var selv til Stede. Peder
Oxes gamle Modstandere Mogens Gyldenstjerne, Antonius
Bryske og Holger Rosenkrans, gift med en Datter af Elline
Gjøe, passede paa med Falkeøjne, efterhaanden som Fjerdingerne
og de Lærredsposer tømtes. Men alt viste sig i Orden. Kongen
underskrev egenhændig Modtagelsesbeviset.
Gæsterne drog bort og tog begge deres to unge Svogre,
Prinserne Frederik og Magnus med sig. De drog ikke den korteste
Vej, som de var komne, over Gedsør, men landværts over
Bælterne gennem Sønderjylland. Dette behøvede ikke at være for
at undgaa Peder Oxe og hans Gedsør, men var rimeligvis af
Hensyn til Familjen i Meklenborg, hvor Christian 111 ’s Søster
den 4. Septbr, var nedkommen med en Datter og næppe ønskede
Fester førend til Daaben. Til denne befaledes det Peder Oxe at
møde ved Midten af Oktober som Fadder paa Kongens Vegne.
Han udførte sit Hverv. Han vendte hjem over Warnemünde.
Men just som Skibet naaede Gedsør, drev Stormen det atter
tilbage til Meklenborgs Kyst, hvor han maatte blive flere Dage for
Uvejr. Endelig slåp han over og skrev fra Gedsørgaard den 27.
Oktober sin Indberetning til Kongen. I dette Brev, der er et af
de faa Lejlighedsbreve, som haves fra Peder Oxes Haand, gav
han efter Befaling en nærmere Beskrivelse af Festlighederne —
i al sin Ubetydelighed et ved sin klare, anskuelige Form talende
Vidnesbyrd om Peder Oxes Begavelse. Til Slut bad han
undskylde, at han ikke bragte mundtlig Besked. „Nu er jeg ikke
saa tilpas, at jeg tør vel give mig i Luggen [i Spænde] videre,
førend det vil blive noget bedre med mig." „Og vil hermed have
Eders kongelige Majestæt til et langsomt, sundt Regimente den
Almægtigste Gud befalet."
Om der skjuler sig noget bag dette, at Peder Oxe undslog sig
for personligt at møde hos Kongen, er umuligt at afgøre. Ønsket
om et „langsomt og sundt Regimente" er vistnok Udtryk, der
for Datidens Øren har lydt anderledes end nu til Dags. Vist er
det, at Ønsket, fra Peder Oxes Synspunkt set, ikke opfyldtes.
Snart efter blev Kongens Regimente overfor ham baade hastigt
og usundt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>