- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
102

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

III

PEDER OXE I LANDFLYGTIGHED

i

Omkring den 1 .Juli 1558 forlod Peder Oxe Danmark. Den
5. Juli var han i Behold ved Hoffet i Lyneborg. Herfra
skrev han samme Dag et Brev til Christian III. Han fremstillede
heri først Sagens hele Gang, hvorledes han, stævnet til
Herredagen i Nyborg i Anledning af Mangler ved Regnskaber og
Lensstyrelse, havde sendt vedkommende Fogeder for at gøre
Rede og sin Broder med Fuldmagt til at erstatte, hvad der
maatte findes af Brøst. Naar han selv ikke var mødt, var
Grunden ikke Ulydighed, heller ikke selve Sagerne, men Hensyn til
egen „høj Nødtørft". Han var ikke kommen, dels fordi han
vidste, at han vilde „give Aarsag til større Ulyst", dels af
Hel-bredshensyn. Han bad derfor fremdeles, at Kongen vilde blot
lade ham vide Manglerne ved Regnskab og Lensstyrelse, saa
skulde han saa forholde sig, at Hs. Maj. skulde blive tilfreds
dermed uden al videre Forfølgning og Rettergang.

Naar han nu var dragen af Landet, maatte han atter bede
Kongen om ikke at tage ham dette til Unaade. Gud var hans
Vidne, at hans „høje Nødtørft" havde krævet ogsaa dette. Han
havde haabet, at, da han var kommen fra Hove, maatte dermed
alt være stilt, og han selv faaet Lov til at være hjemme og nære
sig som andre Kongens Undersaatter. „Men nu er et Skrift
udgaaet i mit Navn, som Eders kongl. Maj. vel selv har set, mig
til Haan og Spot". Deri anklagedes han af en unavngiven Ære-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free