- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
113

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anslag mod Danmark 113

Udtryk til Kurfyrst August, at han, hvis Gud saa havde villet,
ikke ugerne havde set, at der ved dette Middel var skaffet
bestandig Fred i Stedet for den evige Uro, som hans Riger og
Lande i saa lang Tid havde været udsat for fra den Kant. Men
da Vi spore, at det omtalte Giftermaal ikke er Guds Vilje, og at
Vor kære Søn ikke har Tilbøjelighed dertil, har Vi faderligt
overladt ham selv at gøre og lade i den Sag, som han vil. Lidt
skarpere i Tonen var straks det Brev, der omtrent samtidigt
sendtes til Henrik Ranzau. Til Tak for al sin Ulejlighed fik han,
der jo var ganske uskyldig i Udfaldet, at høre: Naar man ikke
vilde blive bedre ved, end hidtil sket er, havde Vi heller set, at
Vi var blevne forskaanede for den hele Sag.

Denne Optræden fra dansk Side voldte naturligvis Forbitrelse
hos den forsmaaede Part. Men det gjaldt om at gaa varsomt til
Værks, holde en Udvej aaben for Genoptagelse af Planen, alt
imens man fastslog dens Værdi ved samtidigt at vise, hvad
Fjendskab kunde føre til.

Med pinlig Opmærksomhed lagde man da ved det danske Hof
Mærke til, at et Gesandtskab fra England-Spanien, der i April
1558 kom til København, ikke med et Ord berørte denne Sag,
der dog vidstes at ligge Philip II og Maria paa Hjerte. En
saadan Tavshed var uhyggelig.

Men værre blev det, da man over Sachsen fik Meddelelse om,
hvad der foregik i Lothringen. Dér tænkte man ikke paa andet
end Hævn over Danmark. Et stort Forbund var i Gære mod
Christian III. Vel var Kongen af Frankrig for Tiden i Krig med
Spanien, men han havde dog allerede nu tænkt „at skænke
Christian III en Banket", og var kun bleven hindret deri af
Slaget ved Gravelingen. Ved samme Lejlighed skulde Kurfyrst
August ogsaa faa nyt at tænke paa. Hans Modstander, Johan
Frederik, og Wilhelm von Grumbach skulde give ham nok at
tage Vare.

Alle disse Rygter steg op fra Lothringen, bredtes vel med Flid
mod Øst til Poststationen i Sachsen og førtes herfra atter videre
med skræmt Tilsætning til Danmark. At Kurfyrsten tog
Anledning heraf til at anbefale sin Giftermaalsplan for Prins Frederik

Troels-Lund: Historiske Fortællinger IV 8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free