Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Oxe fradømmes alt sit Jordegods
117
ansøgt om noget i den Sag, vilde han nu vide at give tilbørligt
Svar.
Spørgsmaalet om det danske Giftermaal for Kejserens Datter
var tydeligt nok endnu ikke endelig afgjort.
Derimod syntes dette at være Tilfældet for Peder Oxe og
hans Gisselfeld. Nu var de sidste fredelige Midler forsøgte.
Hverken en mægtig Konges eller en Kejsers Forbøn havde
frugtet. Med Aaret 1560 syntes hvert Haab for ham om at faa
det brændende Spørgsmaal fredeligt bilagt at maatte være omme.
Efterretningerne hjemmefra kunde kun bekræfte dette. Hans
Ejendomme spredtes paa andre Hænder. Hans Avindsmand,
Herluf Trolle, vari November 1559 bleven udnævnt til Admiral
og havde et Par Dage forinden faaet Peder Oxes Gaard og Gods,
Tølløse, uden al Afgift frit i Forlening. Den 9. Juli 1560 faldt
kongelig Rettertingsdom i Sagen om Gunderslevholm og alt
Eskild Gjøes øvrige Gods paa Sjælland, som denne havde
tilskødet Peder Oxe. Ved Dommen tilkendtes det Eskild Gjøes
Arvinger. Og den 22. Juli samme Aar1 gav Kongen sin tyske
Yndling, Hofmarskal, Borggrev Friedrich von Dohna, Skøde
paa Gisselfeld Gaard og Gods — hvilket sidste udgjorde 154
Bøndergaarde — mod at han skulde love at blive her i Landet.
Peder Oxe beholdt ganske vist Indløsningsret til „i egen Person
at give Friedrich von Dohna og hans Livsarvinger de 240,000
Kroner, for hvilken Sum Kongen er indført i Godset med Rigens
Ret", men denne Rettighed var næppe noget værd. Nu var
Sporene af, at Peder Oxe havde ejet Jordegods i Danmark, snart
helt udslettede.
Som det var gaaet Peder Oxe, var det ogsaa gaaet
Hertuginde Christine. Alle Udsigter til, at hendes Datter Renata
skulde blive Dronning i Danmark—Norge syntes paa denne
Tid slukte.
Under disse Omstændigheder var der fra begge de
iothring-ske Parters Synspunkt set kun eet at gøre: at gaa over til
Anvendelsen af skarpere Former for Trusler. De Magtmidler,
hvorover Lothringen selv havde at raade, var kun ringe. Men ikke
desto mindre var man i Stand til herfra at ramme overmaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
