Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anslag mod Danmark
119
afskrækkende en Form, at Modparten maaske endnu i sidste
Øjeblik vilde lade sig bevæge til at give efter.
Denne Gang var det Danmark, som synes at have haft det
bedste Spejdervæsen og mest Lydhørhed overfor alle Rygter.
Allerede nogle faa Maaneder efter Frederik 11 ’s Tronbestigelse
havde man fra dansk Side haft Spejdere inde i Sverige, og de
havde meldt, at Gustav Vasa (Fig. 51) skulde i Vadstena have
Fig. 52. Festligheder ved Frederik II’s Kroning i August 1559.
(Efter et samtidigt Stik.)
erklæret, at han nu agtede at tilbageerobre Gulland fra Danmark.
Da dette ikke vandt Tilslutning hos hans Raader, skulde han i
Vrede have holdt sig inde i tre Dage.
Rygterne tog til og vandt stigende Tiltro i Danmark. „Gud
forbyde, at den Tidende skulde være vis, at Kongen af Sverige
skulde sig foretage noget mod disse Lande", skrev Kansler
Johan Friis 8. April 1559 til Kongen. Men snart efter blandede sig
hermed Frygten for, hvad der skulde ske syd fra. „Her er
Tidninger, at Hertugindens Anhang afLothringen skulde have seks
tusinde Heste og dertil Fodfolk i Bestilling at drage ind i Dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
