Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127 G iftermaals- Underhandl inger
Men en uheldig Stjerne syntes at lyse over begges Rejser.
Grev Günther var meget ilde lidt af Kurfyrst August. I
sædvanlig Selvtillid har han vel set bort fra dette, da han paatog sig
Sendelsen, og han meldte sig frejdigt ved det sachsiske Hof som
Overbringer af en Hemmelighed fra Kongen af Danmark. Men
Kurfyrsten nægtede at tage imod ham. Samtidigt skrev han til
Frederik II, at han skulde høre med Velvilje paa et hvilket som
helst Bud, Kongen sendte ham, om det saa kun var hans
Stalddreng; men med Grev Günther vilde han ikke have noget at
skaffe. Kunde denne ikke meddele sit Ærinde skriftligt, maatte
Kongen sende en anden.
Næsten ligesaa ilde gik det Felttøjmesteren i Nancy.
Hertuginde Christine fandt de foreslaaede danske Ægteskabsvilkaar
lovligt knappe. Og hvad Mødested angik, laa Oldenburg meget
for langt borte. Naar hun havde udtænkt et passende Sted, skulde
hun meddele Kongen det. — Den unge Hertug var end ikke at
bevæge til at svare paa Frederik 11 ’s Brev.
Stærkt opirret vendte Felttøjmesteren tilbage. Paa Hjemvejen
meddelte han i Fortrolighed Udfaldet til Henrik Ranzau. Denne
gottede sig over, at Grev Günthers Frieri saaledes var ved at
vælte. Og skadefro puffede han til den hældende Vogn ved i et
Brev til Frederik II (af 21. August 1562) at hviske nogle gode
Raad. De var fint indsvøbt. „Kongen vilde med den
Skarpsindighed, der udmærkede ham fremfor andre Fyrster, sikkert selv
vide at finde de bedste Raad; men Henrik Ranzau kunde dog
ikke holde sin Smule Enfoldighed tilbage." Hvad her var sket,
var blot Lumskeri fra lothringsk Side, for at trække Tiden ud og
hindre Kongen i at ægte Maria Stuart (Fig. 50), der jo var Enke
siden Frans 11 ’s Død og — med Skotland — varet langt bedre Parti
for Frederik 11 end den lille lothringske Prinsesse. Bag efter vilde
de dernede, naar det passede dem, maaske udsprede, at Kongen
havde faaet en Kurv, skøndt det jo var dem, der havde begyndt
Frieriet. Alt dette vilde afværges, hvis Kongen sendte en Gesandt
til Lothringen og lod ham i offentligt Foretræde meddele, at
Kongen ikke kunde gaa ind paa Hertugindens Forslag om
Mødested og derfor hermed afbrød Forhandlingerne. Saaledes vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
