Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Oxe
131
hans Gaard, hans Gods, alt hans Eje og fordrevet ham fra
Danmark, ene og alene paa falsk Angivende. Og nu Sønnen,
Frederik II. Istedetfor at gøre det skete godt igen, havde han med
lejede Snigmordere jaget og efterstræbt ham i Udlandet. De var
Tyranner og Voldsmænd, ikke et Haar bedre end den, de havde
afløst, Christian II. Han havde mod al Lov og Ret ladet
Farbroder Torben halshugge. Men Oxerne var ikke bange af sig.
Nu var det deres Tur. Nu gjaldt det muligt en Gottorperhals.
I hvert Fald skulde Peder Oxe gøre sit til at fortrænge
Frederik II, skaffe ham lige saa sikkert et Gem som det Sønderborg
og Kalundborg, der i et kvart Aarhundrede havde forvaret
Christian II.
Hvor rødsprængt og mærket af personlig Forbitrelse end
dette Peder Oxes Syn paa den nye Kongeslægt var, saa var han
dog ikke helt ene derom. Det deltes ikke blot af løse Størrelser
som de landflygtige, danske Adelsmænd Jep Sparre og
Christoffer Urne, der søgte til ham i Udlændigheden. Men det fik
Næring hjemmefra af besindige og kongetro Mænd, der med
Bekymring var Vidne til den nye farlige Kurs. Gottorperne var
fremmede, der endnu i det tredje Slægtled ikke følte sig ret som
danske. For dem var Danmark-Norge lille, Holsten større,
Tyskland størst. Frederik I og Christian III havde dog begge følt
Erobringens Besvær, lært at tage Hensyn til Landets
Modstandsevne. For Frederik II derimod, der var kommen let til det hele,
var end ikke denne Belæring tilstede. Tankeløst slægtede han
sine Forgængere paa i Mangler og Fejlsyn.
Han havde arvet Gottorpernes Familjekærhed, der ansaa
det for en Selvfølge, at Landets Interesser burde opofres for
Familjehensyn. Hans Fader havde til ubodelig Skade 1544 delt
Slesvig og Holsten imellem sig og sine Brødre. Selv den gamle,
trofaste Tjener, Johan Ranzau (Fig. 56), var dette Stykke faldet
for stærkt, saa at han havde nægtet at aflægge Ed og var falden
i Unaade. Nu skulde Danmarks Interesser og Kræfter ofres for
at skaffe Frederik II’s ynkelige Broder Magnus Herredømme
over Øsel. Saa stod vel den lille Hans for Tur.
Det kunde dog forklares, at Frederik I og Christian III havde
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
