Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kortvarig Øresunds-Spærring 1565
163
Middel som et sidste Redningsanker. Allerede i November 1564,
da Grev Günther og hans Hær blev aftakket, havde Kongen
skriftligt talt med sin Svoger Kurfyrst August derom. Men denne
havde bestemt fraraade! det som noget, der vilde ophidse alle
søfarende Nationer mod Danmark. Men under Rigsraadets
Møder i December foreslog Lybækkerne den samme Forholdsregel.
De kunde sagtens gøre det. Thi naar det gik dem ilde som
Danmarks Forbundsfæller, var det dem dog altid en Trøst at vide, at
det gik alle deres Medbejlere til Søs ligesaa. Johan Friis og
Rigsraadet lod sig bevæge. Der udgik da Meddelelser til Udlandet,
særligt Nederlandene og England, om, at Kongen i Foraaret 1565
vilde spærre al Sejlads gennem Sundet.
Under saa truende Udsigter begyndte det nye Aar, Krigens
tredje, 1565. At der til Lands skulde kunne udrettes noget af
Betydning, ventede ingen. Blot Fjenden kunde holdes
nogenlunde borte. Det afgørende vilde foregaa til Søs. Her afhang alt
af: vilde Spærringen kunne holdes? Vilde, med andre Ord, den
dansk-norske Flaade kunne magte den dobbelte Opgave, dels at
drive den fremmede Skibsflok tilbage, der samledes Nord for
Helsingør for at bryde igennem, dels at besejre den svenske
Flaade, saa at denne ikke brød ind i Sundet sydfra?
Spændingen var stor hos alle, deroversaa, hvad der stod paa
Spil. Og ind stormede der i Foraarets Løb en Række af
Bebrejdelser, Klager, Bønner fra udenlandske Magter, som
tilsammen var vanskelige at staa for. Værst af alle var Skrivelsen af
21. Februar 1565 fra Statholderinden i Nederlandene1 (Fig. 78).
Dens Trusler var kun altfor utvetydige. Hertil kom, at Mangelen
paa Indtægt af Øresundstolden blev følelig. Endelig kneb det
endnu mere i Aar med at faa en Flaade rettidigt rustet, der
kunde være den stærkt forøgede svenske jævnbyrdig.
Hvor haardt det end faldt, maatte man da bestemme sig til
det ydmygende Skridt at — tilbagekalde Øresundsspærringen.
Den 5. Maj aabnedes Sundet paany. Alle Skibe fik Lov at
passere mod at afgive skriftligt Løfte om ikke at ville løbe til Sverige.
Et tomt Løfte, der intet betød. Ikke en Smule mere end
Kongens Erklæring om, at han var bleven bevæget ved de mange
li*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
