Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181 Forsoningen mellem Frederik II og Peder Oxe
velse, som han paa Vejen did fra Deventer har sendt til Wilhelm
von Grumbach. Peder Oxe meddeler heri, at Venner fra
Danmark vilde møde ham i Bremen og berette ham, hvad Kongen
af Danmark er villig til at gøre i hans Sag. De giver ham godt
Haab. Det skal nu vise sig, naar han træffer dem. Han skal
forhaabentlig nok passe saaledes paa, at han ikke let løber i en
Fare. Efter dette Møde vil han begive sig til Lothringen og
derfra skriftligt meddele Grumbach, hvad man har sagt ham, samt
udbede sig dennes Raad.
Hvad Vennerne under Mødet i Bremen fortalte Peder Oxe,
maa imidlertid have forekommet ham afgørende. I Stedet for at
vende tilbage til Lothringen, drog han straks til Danmark. Her
fandt i København en Forsoning mellem Frederik II og Peder
Oxe Sted.
Desværre tier alle Beretninger om, hvorledes denne
Sammenkomst mellem de to tidligere saa bitre Modstandere har
været. Fra begge Parters Side har den stillet Krav til den
største Selvbeherskelse. Og for begges Vedkommende blev dette
Møde Afslutningen paa en lang, urolig Udvikling, Indvielsen til
et nyt Afsnit i deres Liv, hvor det bedste i dem skulde faa Lov
til at udfolde sig. Ikke længe efter skulde de hver især, med
gensidig Hensyntagen til hinanden, mødes i Fællesarbejde for
det Land, hvis Lykke de paa saa højst forskellig Vis hidtil havde
ment at fremme.
Kom noget af alt dette tii Orde imellem dem? Faldt der
overhovedet et eneste varmt Ord? Eller vekslede de blot afmaalt,
med et skjult mønstrende Blik til hinandens sænkede Klinge,
iskoldt de faa fornødne Ord, som Øjeblikket med Nødvendighed
krævede? — Vi veed intet.
Der er Mulighed for, at Efterretningerne er ret malende og
besmykkende endda, naar de om Forsoningen kun melder, at
den 24. April udstedte Frederik II paa Københavns Slot en
skriftlig Erklæring om, at han nu havde ladet sin Unaade og
Mistanke til Peder Oxe fare og givet ham alt hans Gods tilbage.
I et andet Brev, udstedt samme Dag af Peder Oxe, lovede denne,
at siden Kongen nu havde givet ham alt hans Gods tilbage, vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>