Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Oxe paa Gisselfeld
183
han udstedt kongeligt Brev til alle Bønderne om atter at være
ham lydige. At han under sit Ophold paa Gisselfeld har
gennemgaaet Regnskaberne og med sædvanligt Skarpsyn straks opdaget,
at der i Mellemtiden var frakommet ham tre Bønder i Ulse,
hvilket han har paatalt og faaet ændret, ligner ham ganske. Dog
tør man ikke heraf slutte, at han just skulde være bleven i
Danmark indtil selve den Dag (3. Juni), da man i Kancelliet udstedte
Brev om, at Fejlen var rettet.
Rimeligvis har han benyttet sit korte Ophold i Danmark til
gennem Selvsyn og Samtaler med Slægt og Venner at genvinde
det Kendskab til Forholdene, som snart vilde faa afgørende
Betydning for ham. Meget havde forandret sig siden sidst, Død
tyndet ud blandt Modstandere og Venner. Herluf Trolle og hans
Broder Niels var ikke mere. Af Peder Oxes Svogre var Jørgen
Brahe ikke heller i Live. Inger Oxe var nu Enke og ene, deres
lille Plejesøn, Tyge Brahe, var forlængst ude paa Rejser. Søster
Pernille ovre paa Møgelkær havde begyndt at opføre en ny
Hovedbygning som en Overraskelse til hendes Mand, Otto Rud,
naar han vendte hjem fra Fangenskab. Hun anede ikke, at hun
alt i et halvt Aar havde været Enke, da Otto Rud var død i
Fængslet af Pest. De andre Brødre og Svogre var i Velmagt.
Anne Oxes Mand, Frants Banner, havde ført den jydske
Rytterfane ved Svarteraa. Eskild Oxe, den trofaste Broder, der var
falden i Unaade og havde faaet Afsked sammen med Peder og
troligt forstrakt ham med Penge til Rejsen, levede ugift og uden
Len stilfærdigt paa Løgismose.
Af disse og andre fik han vel om Personer at vide, at Kansler
Johan Friis’ Indflydelse kun var saa som saa. Gamle Mogens
Gyldenstjerne, Peder Oxes fordums Modstander, var nu over
82 Aar. Han havde som Statholder i København ikke indlagt
sig Fortjeneste, hverken af Hærens Udrustning og Forplejning
eller af det meget andet, Kongen i sin Tid havde betroet særligt
ham. Jørgen Lykke var næppe farlig. Holger Rosenkrans og
Peder Bille var for Tiden de mest betroede. Ingen dog i særlig
Grad. Alle som een i Vaande med deres Gældsforskrivninger
for Kongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>