Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Oxe i Lothringen 126
hed med Utaknemlighed. Øjeblikket var gunstigt. Han meldte
sig jo i sin Frækhed selv. Gift, Knivstød, Pistolskud var
gammelkendte Husraad, og man var vel ikke mere nænsom mod en
Udlænding i Lothringen, end man fra hans Hjemlands Side
havde været, da han var flygtet did. Enkehertuginden maatte
for enhver Pris ønske Munden stoppet paa den, der var
Medvider i alle hendes Planer og i Stand til paa den ubelejligste, den
farligste Maade at sladre af Skole. Undsaa hun sig for eller
frygtede hun maaske for noget Makkerskab i sligt, saa behøvedes
det ikke heller. Et forblommet Ord, en Antydning, og der var
ti for een af paalidelige Mænd, som paa egen Haand vilde skaffe
den elendige Forræder bort, forulykket ved et Tilfælde eller
forvaret til Døde i et Borgfængsel. Der skyldtes ham intet Hensyn,
end ikke saa meget som en Messe til Slut, den Kætter.
Under disse Forhold er det en Gaade, at Peder Oxe slåp
levende fra sin Rejse til Lothringen. Men Tanken vender sig
ligefrem vantro fra den Mulighed, at det var ham, der skulde
have gaaet angrebsvis til Værks og selv under disse Vilkaar
været i Stand til at sejre. Det vil vel næppe nogensinde kunne
opklares, hvor stor en Indflydelse Peder Oxe har formaaet at
øve under dette sit Ophold, hvor dybt hans diplomatiske Snille
her har været i Stand til indgribende at virke. Kun det ene staar
fast: Svaret paa det svenske Frieri blev — et Afslag.
Hvis man paa saa utydeligt et Felt tør indlade sig paa en
Gisning, kunde det synes, som om Peder Oxe har opnaaet dette
ved at ægge den unge Hertug Carl af Lothringen til Modstand
mod sin Moders Planer. Svaret, der er holdt i Hertugens Navn,
kunde muligt tyde herpaa. Det begynder med en spydig
Bemærkning i Anledning af den ovenanførte svenske Anvisning
paa, at Hertugen skulde have Danmark, Erik XIV Norge. Der
hørte mere til at kunne uddele Riger end at sidde hjemme og
give Anvisning paa dem. Hertugen ønskede ikke Danmark, der
laa ham af Vejen. Han havde Magt og Ære nok, var gift med
en fransk Kongedatter og ejede tilstrækkeligt af Riger og Lande:
Calabrien, Lothringen, Baer, Pontmont, Vaudemont, Albimont,
Aspremont o. s. v. Ære fremmes ved Fred, ikke ved unyttig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
