Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Peder Oxes Opgaver
tens Skin. Men man tager dog næppe fejl i, at denne Frihed for
tidligere Overmod og Voldsomhed, denne Trang til at samle
alle til en Enhed, tillige aabenbarede noget nyt hos ham, en
afklaret Overlegenhed, en lutret Herskerevne, et rigere, varmere
Syn paa Fædrelandet og den store Opgave, som det nu stillede
til ham.
Men just dette Peder Oxes Dobbeltforhold, hans afgjorte
Magt og Indgriben overalt, og hans Unddragen sig for hvert
Skær af Eneraade, gør det for Nutiden endnu vanskeligere end
for Samtiden at spore hans Veje. Som næsten enevældig Styrer
af Danmark-Norge lykkedes det ham at utydeliggøre, hvorfra
Bevægkraften udgik, lidt efter lidt at bibringe Kongen og sine
Standsfeller en rolig Fornemmelse af, at alt egentlig gik af sig
selv og som forhen.
De store Opgaver, der ved Peder Oxes Tilbagekomst raabte
paa Løsning, var: Forsoning af Sømagternes Vrede over
Øre-sundsspærringerne, Ordning af Landets forvirrede Pengeforhold,
Fortsættelse af Krigen med Sverige, indtil Fred med Ære kunde
opnaas. Af disse tre Opgaver var Forsoning af Sømagterne
den mest paatrængende. Det nederlandske Gesandtskab
ventede jo i København paa Svar paa sine Fordringer. Blev
Svaret Afslag, maatte Krig med Nederlandene og Spanien blive
Følgen.
Som det vil erindres, havde det første danske Svar til de
nederlandske Udsendinge været overlegent og afvisende. Disse
havde derpaa opstillet de tre Krav: Sundet aabnes, alle nye
Paalæg afskaffes, og Erstatning betales for de forvoldte Tab. Det
var hertil, man nu skulde tage Stilling.
Det danske Svar, som af Peder Oxe eller dog under hans
Indflydelse afgaves, var holdt i en helt ny Tone.
Danmark havde Uret, saa udtaltes der omtrent med rene Ord.
Sundet skal derfor blive fuldstændigt aabnet paany. Vin, Salt og
alle andre Varer maa fremtidigt frit passere, kun selvfølgelig
ikke Vaaben og Krigsfornødenheder; dog skal enhver Skipper
skriftligt love ikke at ville sejle til Sverige. Alle nye Paalæg,
særlig alle de Afgifter, hvorom Skipperne havde at forhandle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>